Kolding Netavis

Dette skal Kolding Realskoles gamle bygninger (måske) bruges til

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
Kolding Realskole er næsten færdige med, at flytte til Dyrehavevej. Kommunen arbejder med planer om, at de gamle bygninger skal bruges til boliger. Foto: BlumePress (Arkivfoto)

Efter 134 år som privatskole midt i Kolding by er de gamle, smukke murstensbygninger fra 1889 i Vesterbrogade i Kolding er på vej ind i en ny æra som lejligheder i herskabelig stil, skriver jv.dk.

Bygningerne i Vesterbrogade har gennem rigtig mange år huset Kolding Realskole, men skolen er ved, at rykke til Dyrehavevej, hvor skolen får mere plads.

Borgmester Knud Erik Langhoff (C) fortæller til jv.dk, at planen er at transformere bygningerne til boliger for at tiltrække flere borgere til byen og styrke det lokale handelsliv.

Selvom der har været overvejelser om andre muligheder, herunder et ældrecenter, er fokus nu på at skabe forskellige former for boliger, både private og almene. Endelige beslutninger er dog endnu ikke truffet.

Kommunaldirektør Merete Dissing beskriver den nuværende fase som “sonderingsfasen” og forventer en sag om skolebygningernes fremtid klar til politisk beslutning i løbet af efteråret.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel