Det vrimler med kendisser i Jordrup

Lørdag 05. September 2020 16:12 2153
Her ses Sophia Brown (t.v.) og Tina Maria (t.h.) med deres kollektion. Foto: Elo Christoffersen. Her ses Sophia Brown (t.v.) og Tina Maria (t.h.) med deres kollektion. Foto: Elo Christoffersen.

I denne weekend vrimler det med kendisser i Uhre ved Jordrup.

Jaxstyle, Kender du det, Sophia Brown, Spørg Caspser. Det er blot nogle af de Youtubere, der i weekenden er med til Danmarks største Youtube Meet'N'Greet og FirstGrade lagersalg. Det foregår i Uhre nær Jordrup ved Lunderskov.

- Vi forventer omkring 1.100 besøgende. Først troede vi, at vi kunne lukke 100 gæster ind i timen, men det har vi sat ned til 80 personer. Og vi overholder alle restriktioner omkring COVID-19. Der er både håndsprit og mundbind, fortæller direktør Jesper Mortensen, til Kolding Netavis.

Han kører FirstGrade sammen med Youtuberen Eiqu.

19 Youtubere er med

I februar arrangerede FirstGrade deres første arrangement med Youtubere og her var der omkring 2.000 besøgende. Men efterfølgende har coronakrisen ramt Danmark og derfor er det ikke som det plejer denne gang ved arrangementet med Youtubere.

Der er mulighed for at købe Youtuberes kollektioner af tøj, merchandise og meget andet.

I alt 19 Youtubere er med til weekendens arrangement.

Arrangementet slutter søndag klokken 18. Der er i øvrigt allerede udsolgt til søndag. Så der kan ikke købes billetter til denne dag.

Se billederne nedenunder...

 

Tags