Kolding Netavis

Det er god SF politik

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Læserbreve
Iben Lehman Rasmussen (SF). Foto: Bo Nielsen.

Læserbrev af Iben Lehman Rasmussen (SF), kulturudvalgsmedlem, Vestervang 27, 6000 Kolding.

Jeg vil gerne arbejde tværfagligt med fællesskaber, faglighed og frivillighed. Jeg var begejstret for mødet mellem kultur og sundhed og fritid, hvor vi diskuterede muligheden for gadeidræt og urbane ungemiljøer.

Mødet var for unge lokale aktører og Game, som er en NGO, der fremmer idrætsdeltagelse og positive fællesskaber. De uddanner deres frivillige playmakere til at drive lokale gadeidrætsaktiviteter

Jeg var overrasket over så mange aktive playmakers, vi har i Kolding i henholdsvis Skovparken, Munkevænget og i Højhusene – det kendskab skal vi da have gjort større!

Det gør indtryk, når de fortæller, de er playmakers for at give noget tilbage til det man kommer fra, at skabe muligheder for positive fællesskaber for andre, at være en rollemodel, opbygge selvtillid hos børn og unge og samtidig sætte gadeidræt på dagsordenen.

Dette er ikke et opgør med foreningslivet, men respekt for unges behov for at alt ikke skal være skemalagt eller bindende.

De unge er klar – ikke til vi voksne “bare” handler, men til et samarbejde. I Game arbejder man med borgerinddragelse og designprocesser, så de unge bliver hørt!

Kolding skal være en by, der emmer af liv i alle aldre – og ikke kun i afgrænsede områder. Positive fællesskaber fordrer positive rollemodeller og en kommune, hvor der er plads til de unge – også i bybilledet! Det er god SF politik. Det vil vi arbejde for.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel