Der er en god forklaring på, hvorfor der står et telt med lys i foran det ene mål på Kolding Stadion.
Nogle læsere har måske undret sig over, hvorfor der står et telt med sollys i på Kolding Stadion. Lige nu står teltet foran det ene mål.
Der er såmænd en god forklaring på det.
Årsagen er, at dette sollys får græsset til at gro bedre. Og der er nogle steder på banen, hvor græsset har det svært og hvor spillerne er hårde ved det. Med teltet og sollyset får græsset bedre betingelser for at gro. Teltet flyttes rundt på banen, hvor der er behov for at bruge det.
Det er Kolding Kommune, der står bag dette vedligehold.