Kolding Netavis

Derfor sendes boligkøbere til nabokommuner

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Kolding

Der er især én årsag til, at boligkøbere sendes videre til nabokommunerne.

Nu raser debatten i Kolding om, hvorfor vore nabobyer snupper nye indbyggere i stort for næsen af Kolding, skriver Sebro Press.

Mangel på boliger i midtbyen får skylden. Og hvis ansvar er det så, at der mangler boliger netop i midtbyen. Dårlig boligpolitik? Spørgsmålet kan med rette stilles. Klostergården, Outlet-skandalen, og nej til nye boliger på havnefronten, kan nævnes som eksempler.

Ejendomsmæglere i Kolding er helt naturligt begejstrede over kommunens overvejelser om at bygge et nyt ”superrådhus” og omdanne “folkets” ejendomme i Kolding midtby til nye private boliger. Det betyder jo flere penge i kassen netop til dem.

Som omtalt blandt andet i netavisen Sebro Press har der længe været arbejdet internt i kommunen med planer om at bygge et nyt “superrådhus” i Kolding. Hvad det begreb så end dækker.

Fra ejendomsmæglerne lyder det: “Vi mangler lejligheder i midtbyen i størrelsesordenen 120-170 kvadratmeter med altan og elevator, så svaret er ja. Vi vil helt klart have købere, hvis de bygninger, Kolding Kommune i dag bor i, laves til lejligheder af denne type.

– Men vi må endelig ikke lave den fejl, at bygge dem for små. Vi har brug for store lejligheder på omkring 125 kvadratmeter med altan og elevator, men som det er nu, findes der stort set ingen af den type lejligheder i Kolding midtby, siger Poul-Erik Hansen fra Home i Kolding til TV Syd.

Og han er ikke i tvivl om, at Kolding mister indbyggere, fordi der mangler netop den type lejligheder, som Vejle, Fredericia og Haderslev i stor stil opfører på blandt andet havneområderne nær midtbyen.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel