Derfor kan du måske se politi, brandvæsen, ambulancer og lægebiler

Elo Christoffersen
Elo Christoffersen 27 september 2021
Opdateret 27/09/21 19:06
Torsdag er der øvelse ved Energinet i Egtved. Ved øvelsen deltager Energinet, Trekantområdets Brandvæsen, Region Syddanmark, Sydøstjyllands Politi og flere frivillige. Foto: BlumePress (Arkivfoto)

Der er øvelse ved Energinet i Egtved.

Ser du både politi, brandvæsen, ambulancer og lægebiler på torsdag ved Energinet i Egtved, så slå koldt vand i blodet. Der er tale om en øvelse, der starter torsdag klokken 17 og forventes afsluttet klokken 21.

Ved øvelsen deltager Energinet, Trekantområdets Brandvæsen, Region Syddanmark, Sydøstjyllands Politi og flere frivillige, der blandt andet skal spille tilskadekomne under et fiktivt opstået uheld.

Selvom et sådan uheld aldrig er sket og forhåbentlig heller ikke kommer til at ske, så er det bedre at træne i fredstid, end at stå uforberedte, hvis uheldet skulle være ude.

Øvelsen har derfor til formål at træne beredskaberne og Energinets personale, så alle er klar og klædt på til at kunne håndtere en eventuel hændelse.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel