Det var brugen af en ukrudtsbrænder, der var skyld i en mindre brand.
Hundredvis af gange hvert år må brandvæsenet i hele Danmark rykke ud til haveejere, der uforvarende er endt i farlige situationer i forbindelse med havearbejdet. Det oplyser Gjensidige Forsikring.
Og netop dette var tilfældet 2. pinsedag, da der ved 14.35-tiden gik ild i nogle buske og træer ved en ejendom på Eltangvej i Eltang ved Kolding.
Trekantbrand station Kolding var hurtigt på stedet og fik da også på kort tid slukket ilden.
Ingen personer var i fare ved branden.
Se billederne øverst i artiklen…
Gode råd ved brug af ukrudtsbrænder
1. Ukrudtet skal svitses, ikke brændes
2. Hold brænderen væk fra tør jord og tør bevoksning
3. Husk god afstand til biler, bygninger og plankeværk
4. Hold øje med glemte gløder
5. Forlad aldrig en tændt eller varm brænder
6. Afmonter gasflaske eller -dåse efter brug
7. Hav altid brandslukningsudstyr i nærheden (vandslange)
Kilde: Sikkerhedsstyrelsen.