Læserbrev af Julie Bæk Krogh, formand for HK Privat Sydjylland, Rødkløvervej 16, 8700 Horsens.
En ny rapport fra World Economic Forum viser, at kun en tredjedel af de mennesker, der arbejder med kunstig intelligens på verdensplan, er kvinder. Og hvad så, tænker du måske?
Men det er et problem. For når vi skal udvikle den kunstige intelligens, som efter alt at dømme får kæmpe betydning, så er det afgørende, at den får alle nuancer og perspektiver med, hvis den skal fungere optimalt. Og det får den ikke, hvis den primært skabes af repræsentanter for ét køn.
Kønsproblematikken om AI er blot én af mange, der opstår, fordi vi har et kønsopdelt arbejdsmarked. Og i Danmark har vi faktisk ét af de mest kønsopdelte arbejdsmarkeder i verden.
En grundtanke om, at der findes mande- og kvindejob, viser sig allerede, når de unge skal vælge studieretning. I flere omsorgsfag er andelen af mandlige studerende under 10 procent, mens det modsatte gør sig gældende for håndværksfag.
Håbløst gammeldags! Og jeg er slet ikke i tvivl om, at ligestillingen lider under det, fordi det fastholder den traditionelle opfattelse af kvinden som den, der tager sig af børn og hjem. Det er heller ikke tilfældigt, at ”kvindefagene” som regel er de dårligst lønnede.
Det kønsopdelte arbejdsmarked begrænser de unges muligheder, og det begrænser puljen af mulige medarbejdere til de fag, der er mangel på arbejdskraft i.
Jeg ser gerne en national handlingsplan, der skal gøre op med det kønsopdelte arbejdsmarked. Jeg ser også gerne, at arbejdsgiverne i højere grad kommer på banen med branchespecifikke forløb, der skal tiltrække det underrepræsenterede køn.
Det vil styrke både arbejdsmarkedet, ligestillingen – og den kunstige intelligens.
