Læserbrev af Poul Fremmelev (S), byrådskandidat, Hjarupvej 46E, Vonsild, 6000 Kolding.
Folkeskolen i Kolding lever på tidligere tiders gode økonomiske og pædagogiske forhold.
For år siden var der råd til følgende:
- individuel samtale til alle elever i 8. og 9. klasse sammen med en UU-vejleder. Lige nu er det kun ikke uddannelsesparate og alle elever i 10. klasse, der kan få en individuel samtale med en UU-vejleder. Alle elever har brug for en individuel samtale.
- mange flere timer til videre – og efteruddannelse til alle lærere og pædagoger. Lige nu er der alt for få timer til hver enkelt lærer/pædagog. Alle medarbejdere i Folkeskolen skal kunne udvikle sig fagligt og pædagogisk.
- flere timer til udflugter/hytteture og lejrskoler. Der er sparet for meget her og det går ud over det sociale liv i klasserne.
Alle ovenstående punkter er rigtig vigtige for at vi fortsat kan have et godt fælles skolevæsen – både fagligt og socialt.
Det står vi for i Socialdemokratiet og er vigtige emner for mig personligt.