Der skal lægges nye fiberkabler i jorden. Derfor lukkes gaden midlertidigt.
Trafikken omkring Fredericiagade i Kolding midtby bliver påvirket søndag og mandag den 10.-11. april, når Ewii skal lægge nye fiberkabler i jorden.
I tidsrummet søndag klokken 08 til mandag klokken 17 vil Fredericiagade være spærret for trafik på strækningen mellem Jernbanegade og Slotsalle. I stedet henvises til omkørsel via Jernbanegade-Slotsalle.
Under lukningen af Fredericiagade vil Slotsalle, som normalt er ensrettet, være åben for kørsel i begge retninger. Samtidig indføres der midlertidigt forbud mod parkering på Slotsalle.
Specielt i myldretiden mandag skal trafikanterne forvente, at turen kommer til at tage lidt længere tid end normalt.