Demonstrationen finder sted på mandag den 12. august.
Aktivitetshusene i Kolding Kommune arrangerer en demonstration på grund af forslag om besparelser på aktivitetshusene.
Man starter klokken 10.30, hvor man i samlet flok – med skilte og bannere – går fra Midtgaarden mod Aagade. De, som ikke vil gå med på ruten, kan mødes ved KUC i Aagade klokken 11.30.
Der har været en underskriftindsamling i kampen mod forslag om besparelser på aktivitetshuse i Kolding Kommune. Disse underskrifter bliver også afleveret til kommunen.
Formålet med demonstrationen er, at alle aktivitetshusene i Kolding Kommune skal bevares.
De, som vil deltage i demonstrationen, har – hvis man er blandt de første 100 deltagere – mulighed for, at få kaffe og rundstykke i cafeteriet i Midtgaarden. Det er Dansk Folkeparti, der giver kaffe og rundstykke.
Det er i øvrigt tredje gang nogen i byrådet forsøger, at lukke aktivitetshuset i Midtgaarden.