De Tre Musketerer. Én for alle, alle for én… og tre for en tier.
Med Figaros og Den Ny Operas fantastiske opsætning af det klassiske drama ”De Tre Musketerer” – meget frit efter Alexandre Dumas’ roman – slutter Kolding Teaterforening sæsonen 2022-23.
Det foregår på Comwell Kolding Teater mandag den 17. april.
Intriger, store fægtescener, kærlighed, komik, onde skurke og ædle helte. Alexandre Dumas’ klassiske fortælling “De tre Musketerer” har det hele. Figaros og Den Ny Operas udgave af “De tre Musketerer” tilsættes kendte hits fra opera, operette og musical og krydres med masser af komik.
Historien pilles fra hinanden og sættes sammen igen med comedy blandet med musik, opera og teater. Alle roller spilles af de tre medvirkende i et forrygende tempo og med musikalsk timing.
De tre musketerer, Porthos, Athos og Aramis, franske elitesoldater “with a license to kill”, opdager et ondskabsfuldt komplot, der skal vælte den franske trone. De tager den unge d’Artagnan under deres vinger, og sammen kaster de fire helte sig ud i kampen for at afsløre komplottet og redde ikke bare den franske trone og Dronning Annas ære og ægteskab, men hele Europas fremtid.
Historien rummer, ud over de 4 helte, den franske Kong Louis 13. og Dronning Anna, skurken Rochefort, den onde spion Milady de Winter, den magtfulde kardinal Richelieu og mange flere. I denne sværd vægter af en forestilling spilles, synges og danses alle disse roller i fuld scenografi, lys og kostumer af: Lisbeth Kjærulff, Kristian Jensen, Hans Dueholm og Allan Dahl Hansen.
Flensborg Avis kaldte opsætningen for en fuldtræffer.
Forestillingen De Tre Musketerer kan ses på Comwell Kolding Teater den 17. april klokken 19.30. Billetter kan købes på www.billetten.dk.