Forbind med os

112-stof

Danskerne er gået på ferie: Indbrudstyvene er tilbage

Offentliggjort for

den

Antallet af anmeldte indbrud er igen er i vækst. Foto: Holger Kraft/Pixabay (Modelfoto)
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

Efter lang tids konstant nedgang i antallet af indbrud viser nye tal fra Danmarks Statistik, at antallet af anmeldte indbrud igen er i vækst.

Udviklingen er udtryk for, at samfundet er genåbnet, hvilket desværre også har ’genåbnet’ indbrudstyvenes aktiviteter. Det skriver Bo trygt i en pressemeddelelse.

Vurderingen kommer fra Bo trygt, der opfordrer danskerne til at holde fast i de gode vaner fra coronanedlukningerne – også på indbrudsområdet.

Ser man på hele første halvår af 2021, viser nye tal fra Danmarks Statistik et fald i antallet af indbrud i beboelser på 22 pct. sammenlignet med første halvår af 2020.

Men ser man alene på 2. kvartal, er der sket 3.158 indbrud , og det svarer til en stigning på knap 12 pct. sammenlignet med samme kvartal sidste år, hvor der skete 2.826 indbrud.

Det kan godt betragtes som en relativt lille stigning, men det er for første gang i lang tid en udvikling i den forkerte retning, og selvom den ikke er overraskende set i forhold til genåbningen af samfundet, får den alligevel Bo trygt til at råbe vagt i gevær:

-I de sidste mange kvartalsopgørelser på indbrudsområdet har vi set en pæn nedgang. Nu ser vi pludselig en stigning, og det minder os om, at den lykkelige situation, at Danmark nu er åbnet op igen, også har en bagside. Vi skal helst ikke inspirere indbrudstyvene til at genoptage deres aktiviteter, så det gælder om, at vi alle hjælper hinanden med at passe på vores hjem, siger Britt Wendelboe, programchef i Bo trygt, der er en indsats skabt af TrygFonden og Realdania i samarbejde med Videncentret Bolius og Det Kriminalpræventive Råd.

Vi skal indtage vores boligkvarterer

Sommerferien er normalt et af de tidspunkter på året, hvor indbrudstyvene er mest aktive.

-I sommerferien handler det meget om at få sit hjem til at se beboet ud og få koordineret med sine naboer, hvem der er hjemme hvornår, og at man i kvarteret lige sørger for at gå en runde om hinandens huse, generelt holder øje og hilser på fremmede, man ikke har set før. De gode råd er hørt før, men vi bliver ved med at gentage dem, for vi ved, at det er dem, der virker, siger Britt Wendelboe og fortsætter:

-Også efter ferieperioden gælder det om at have gode naborelationer og hjælpe hinanden med at skabe liv i boligområderne. Selvom samfundet nu er åbnet igen, vil mange formentligt stadig arbejde mere hjemmefra, end de har gjort hidtil. Tal med dine naboer om, hvornår I arbejder hjemme, og har du et telefonopkald, så tag det, mens du går en tur i dit nabolag. Vi skal indtage vores boligkvarter, så indbrudstyvene ikke gør det, lyder det fra Britt Wendelboe.

Find flere gode råd mod indbrud på www.botrygt.dk. Her kan grundejerforeninger, vejlaug o.l. også bestille et gratis besøg af en indbrudsekspert, der kan komme ud og hjælpe med gode råd om indbrudsforebyggelse i det specifikke boligområde.

5 gode råd mod indbrud

  1. Vær en aktiv nabohjælper
  2. Tænd lys ude, og klip hækken
  3. Gør det svært at bryde ind
  4. Undgå tyvekoster – brug sikre betalingsformer
  5. Ring 114 ved mistanke om indbrud

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

112-stof

Stråtækt ejendom stod i flammer

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Ejendommen var omspændt af flammer. Foto: Elo Christoffersen.
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

Natten til lørdag brændte den stråtækte ejendom mellem Mølby og Jels.

En stråtækt ejendom på Tovskovvej mellem Mølby og Jels brød ved 03.15-tiden natten til lørdag i brand.

-Huset er ubeboet. Det er solgt for kort tid siden og vi har endnu ikke fået kontakt til den nye ejer, fortæller vagtchef hos Syd- & Sønderjyllands Politi, Henrik Sønderskov, til Kolding Netavis ved 05-tiden lørdag morgen.

Ejendommen var overtændt, da Brand & Redning Sønderjylland nåede frem og taget var allerede faldet sammen. Ejendommen er nedbrændt.

Trekantbrand, station Jels, var også kaldt som assistance til branden.

Brandårsagen er endnu ukendt og skal undersøges nærmere.

Se video og billeder nedenunder…

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

112-stof

Markbrand: Røg kunne ses helt fra Almind

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Det røg kraftigt i forbindelse med markbranden. Foto: BlumePress.
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

Det var dog kun marken, der led skade ved branden.

En mark brød torsdag kort før klokken 14 i brand på Gl. Højenvej mellem Almind og Vejle.

Det røg kraftigt i forbindelse med branden. Røgen kunne ses helt fra Almind, nord for Kolding.

Trekantbrand fik dog hurtigt bugt med ilden. Allerede klokken 14.28 blev branden meldt slukket. Det fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Halfdan Kramer, til Kolding Netavis.

I følge Vejle Amts Folkeblad brændte et areal på 2.000 kvadratmeter.

-Branden startede i forbindelse med noget markarbejde. Så det har været et hændeligt uheld, at der gik ild i marken. Det er tørt lige nu og det kan have været en gnist fra eksempelvis en stem, der har startet branden, fortæller Halfdan Kramer til Kolding Netavis.

Det var kun marken, der tog skade ved branden. Brandvæsnet brugte i øvrigt også en drone under branden.

Se billederne nedenunder…

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

112-stof

Dement mand forsvundet

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

**ARTIKLEN ER OPDATERET – Manden er fundet** Søndag morgen fortsætter eftersøgningen af den demente mand.

Fyns Politi efterlyser 82-årige Poul Henning Jørgensen, der er svært dement. Han forsvandt lørdag ved 13-tiden fra Plejecenter Gelsted.

Fyns Politi har søgt efter manden i går og natten til søndag – uden at det har givet resultat. Han efterlyses derfor stadig i området omkring Gelsted og Brenderup. Fyns Politi opfordrer borgere til, at tjekke udhuse, skure, garager og andet, hvor han kan tage ophold.

Poul Henning Jørgensen beskrives som cirka 160 centimeter høj, almindelig af bygning, tyndt hvidt hår, iført cowboybukser, hvid/blåternet skjorte og træsko.

Eftersøgningen fortsætter søndag morgen.

OPDATERING

Fyns Politi oplyser søndag kort før klokken 18, at Poul Henning Jørgensen er fundet i god behold. Han blev fundet af en hundepatrulje i forbindelse med eftersøgningen på en mark nær Gelsted.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Seneste

Reklame

Tags

juli 2021
M Ti O To F L S
 1234
567891011
12131415161718
19202122232425
262728293031  

Populære artikler