Kolding Netavis

Danmarks sjoveste job

Legoland søger lige nu 100 familier. Foto: Legoland.

Legoland søger lige nu 100 familier, som skal teste årets store nyhed, Legoland Castle Hotel, der åbner den 29. marts.

Når Legoland slår dørene op til sæson 51, bliver portene samtidigt åbnet til årets helt store nyhed – Legoland Castle Hotel. For at komme rigtig godt fra land er forlystelsesparken på udkig efter 100 testfamilier til at flytte ind og teste det nye hotel.

– Vi glæder os rigtig meget til at åbne vores nye LEGOLAND Castle Hotel, der så småt er ved at være klar til at tage imod de forventningsfulde gæster. For at sikre at alt er fuldstændig perfekt, søger vi lige nu 100 testfamilier til at komme og bo på de spritnye værelser og hjælpe os med at få skabt den bedste oplevelse, siger Legolands direktør, Christian Woller.

For at komme i betragtning til jobbet som testfamilie på Legoland Castle Hotel, skal man tilmelde sig lodtrækningen på www.legoland.dk senest den 17. marts.

Fantasien bliver til virkelighed

Hensigten med det nye Legoland Castle Hotel er at skabe oplevelser, der kan suge børnene helt ind i det magiske univers, der opstår mellem barn og Legoklods. Det vil de kommende testfamilier kunne se fra det samme sekund, de ruller ind på parkeringspladsen, hvor Lego byggede riddere og drager byder velkommen.

– Med Legoland Castle Hotel skaber vi et gennemført univers, der kommer til at overgå alt det, vi tidligere har formået. Det bliver et magisk sted for børnefamilier fyldt med eventyr og magi, og derfor er jeg også overbevist om, at børnene vil føle, de har boet på et ægte slot, når de kører hjem igen, siger Christian Woller.

I alt er der 142 værelser på Legoland Castle Hotel, og der venter testfamilierne et ophold blandt seje prinsesser, modige drageriddere eller tossede troldmænd.

Skal også teste nyt show

Fra den 4. maj bevæger magien fra Legoland Castle Hotel sig også helt ind i Legoland, når det storslåede riddershow ’Battle of The Brick’ indtager parken med levende heste og modige riddere.

– Vi glæder os rigtig meget til, at vores helt nye riddershow ’Battle of the Brick’ indtager Legoland i begyndelsen af maj. Derfor vil nogle af testfamilierne også komme på besøg i den periode, hvor de kan teste den ultimative Castle-oplevelse i form af overnatning på Legoland Castle Hotel og et storslået show i parken med lansekamp på hesteryg, sværdfægtning og seje stunts, siger Christian Woller.

Legoland Castle Hotel åbner den 29. marts, mens Battle of the Brick kan opleves fra 4. maj – 17. august.

Fakta

– Legoland søger i alt 100 testfamilier til at teste Legoland Castle Hotel i perioden fra uge 13-25.
– Deltagelse i lodtrækningen om at blive testfamilie foregår på www.legoland.dk
– Ansøgningsfrist for deltagelse i lodtrækningen: 17. marts

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *