Dalby Masterclass giver ekstra træning, der skal sikre børnene kendte og trygge rammer.
I Dalby GF er holdningen klar. Fodboldspillerne skal blive i lokalområdet så længe som muligt for at være sammen med deres kammerater. Derfor er klubben klar med et nyt tilbud til de unge spillere – Dalby Masterclass.
-Vi synes, det er vigtigt for børn i den alder at være i kendte og trygge rammer i stedet for at søge andre steder hen for at få ekstra træning, så derfor laver vi nu dette tilbud, fortæller Carsten Christensen fra Dalby GF i en pressemeddelelse.
Det ekstra, ugentlige træningstilbud henvender sig til drenge på U10, U11 og U12 og bliver varetaget af lokale trænere i samarbejde med Anders Jensen, der har mange års erfaring og er uddannet UEFA pro-træner, som er den højeste trænerlicens indenfor europæiske fodbold.
Målmandstræningen bliver varetaget af Carsten Christensen, der i flere år har spillet på højeste niveau i dansk fodbold og er uddannet UEFA Gk B, som er den næsthøjeste målmandstræneruddannelse i DBU.
-Alle spillere med tilknytning til Dalby GF kan deltage i den ekstra træning.
Træningen starter i april, og træning vil forgå på banerne i Dalby.
Dalby Masterclass henvender sig i første omgang til drenge, men målet er på sigt også at tilbyde det til pigespillere.