Kolding Netavis

Cyklist påkørt af bilist

Elo Christoffersen
Det var i krydset Vejlevej-Esbjergvej, en 15-årig cyklist blev ramt af en bilist. Foto: Google Streetview.

Uheldet skete ved middagstid. En 15-årig dreng blev kørt til tjek på Kolding Sygehus, oplyser politiet.

Der skete søndag klokken 12.04 et færdselsuheld i krydset Vejlevej/Esbjergvej i Kolding.

En mandlig bilist i sydgående retning drejede til højre i krydset ved McDonalds. Her kom en 15-årig dreng cyklende i nordgående retning.

-Bilisten bliver formentlig blændet af solen og overser cyklisten, som bliver ramt, fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Morten Jessen.

Den 15-årige blev tilset af ambulancepersonalet på stedet. Han blev efterfølgende kørt til tjek på Kolding Sygehus. Han fik dog ingen alvorlige skader, oplyser politiet.

Cyklen fik nogen skade.

Solouheld i Hospitalsgade

Senere søndag – klokken 14.42 skete der et solouheld i Hospitalsgade i Kolding. En parkeret bil blev påkørt. Det gav lidt gener for trafikken, mens der blev ryddet op, oplyser politiet.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel