Cykelbutikken flytter i lokalerne, der tidligere husede Susanne B.
En cykelbutik er på vej ind i de ledige lokaler efter Susanne B på Torvet i Vamdrup, skriver Netavisen Lokal.
Den nye butik er forretningen, Cykelpusher, som flytter fra Østergade.
Fredag den 25. april slår Jørgen Skovbølling dørene op på den nye adresse til sin forretning Cykelpusher.dk. Han betegner selv den nye adresse, som byens bedste forretningsadresse.
Jørgen Skovbølling åbnede for godt to år siden cykelværksted på privatadressen i Gåskær mellem Vamdrup og Ødis. Senere åbnede han kombineret cykelbutik og værksted på Østergade i Vamdrup. I lokaler, hvor Birthe og Hans Christian Jespersen havde drevet cykelforretningen, Trim Service, siden 1995.
Åbningen af den nye forretning på Torvet vil blive markeret med gode tilbud, fadøl, grillpølser og andet godt til maven.
Sidste åbningsdag på Østergade 1 bliver den 15. april.