Login to your account

Username *
Password *
Remember Me
Onsdag, 25 september 2019
Onsdag, 25 september 2019 18:59

Gymnasieelever fra Kolding vinder DM

Fire 3.g-elever fra HANSENBERG Tekniske Gymnasium har udviklet et system, så pladsen i cykelskuret kan udnyttes bedre - og den idé har nu sikret dem titlen som danmarksmestre.

Det kørte i den grad for Carl Emil Sestoft Jensen, Jeppe T. Hostrup, Kasper V. Petersen og Jeppe Tobias Nielsen under onsdagens finale ved DM i Teknologi og Erhvervscase 2019.

For de fire idérige 3.g'ere fra HANSENBERG Tekniske Gymnasium kan nu kalde sig danmarksmestre, oplyser HANSENBERG i en pressemeddelelse.

Ved DM-finalen i Teknologi - der fandt sted hos Dansk Erhverv i København - præsenterede eleverne et produkt, der skal gøre det muligt at udnytte pladsen langt bedre i cykelskuret, hvor cykelstyrene i dag fylder rigtig meget. Og den idé faldt i den grad i dommernes smag.

- Det er en fed oplevelse at være med til - og fedt at vinde. Vi syntes selv, at vi stod godt efter vores præsentation, for den gik godt. Vi fik at vide, at vi har lavet et rigtig godt og realiserbart system, som kan løse et stort samfundsmæssigt problem, siger Kasper V. Petersen.

Den rigtig gode idé

Systemet, som holdet har udviklet, hedder "Slim Park", og det er et roterbart cykelstyr, som kan drejes parallelt med forhjulet, så man kan parkere flere cykler ved siden af hinanden. Ud over at give mere plads i cykelskuret, er det også smart, når cyklen skal med i toget eller bilen.

Finalisterne var allerede tirsdag i gang hos Dansk Erhverv, hvor de blandt andet deltog i en række foredrag, fortæller Kasper V. Petersen:

- Det er klart noget, vi kan bruge fremover. Det har været en øjenåbner, hvis man vil arbejde med produktudvikling.

Danmarksmestrene havde kvalificeret sig til finalen ved tidligere på måneden at vinde det regionale mesterskab, der fandt sted på IBC i Aabenraa.

Ud over æren, et diplom og blomster modtog danmarksmestrene fra HANSENBERG Tekniske Gymnasium hver et gavekort på 2.500 kroner.

Udgivet i Skole

Hotel Koldingfjord er klar med egne ædle dråber i en unik whisky.

For direktør Peder J. Madsen og restaurantchef Lars Engstrøm Jensen var det en stor og glædelig dag onsdag.

Det var nemlig den længe ventede dag for tapning af de første flasker Koldingfjord Whisky, der siden 2012 har ligget på fad på Trolden Bryghus, oplyser Hotel Koldingfjord.

For 7 ½ år siden – helt eksakt den 16. og 21. marts 2012 blev 700 liter byg øl kogt ind til 60 liter 63% rå sprit over 3 døgn og blev hældt på 2 solide egetræsfade fulde af smag fra majs Bourbon fra de amerikanske fade.

Med masser af tålmodighed og kærlighed fra Trolden Bryghus og også en vis portion Angelshare, som er fordampningen gennem whiskyfadene er det nu blevet til Hotel Koldingfjords helt egne 70 flasker whisky.

Hotel Koldingfjords whisky er faktisk den ældste private label whisky, der er produceret og tappet på Trolden Bryghus siden opstarten som ølbryghus i 2005. I 2011 blev Troldens egen whisky lagt på fad og Hotel Koldingfjord var lige i halen på denne for at være med som nogle af de første til at støtte op om det lille lokale bryghus.

For både direktøren og restaurantchefen var det næsten ligesom juleaften selv at få lov at hælde de ædle dråber på flaske, proppe og plombere den helt efter kunstens regler.

Resultatet er en mild, blød og lækker honningfarvet whisky, der nu skal gemmes godt i vinkælderen, værnes om og ikke mindst bruges til specielle lejligheder for whiskyelskere, der bl.a. besøger Hotel Koldingfjord.

Udgivet i Erhverv
Onsdag, 25 september 2019 04:52

Inspiration til nybyggere

Lasse Larsen Huse slår dørene op for et 850 kvadratmeter stort showroom i Kolding.

Som et led i Lasse Larsen Huses strategi, om at tilbyde velbyggede huse til hele landet, åbner Lasse Larsen Huse nu kontor og showroom på Saxovej 12 i Kolding. Det sker den 30. september.

I det 850 kvadratmeter store showroom er der lagt vægt på at præsentere byggematerialer, der kan inspirere kommende nybyggere.

- De synlige byggematerialer, som giver de kommende nybyggeres drømmehus deres personlig præg har fået masser af plads, så man kan få et reelt indtryk af materialernes udtryk og struktur, fortæller salgsdirektør Anders Lambæk i en pressemeddelelse.

Fra Showroomet og de nye kontorfaciliteter i Kolding, får Lasse Larsen Huse optimale muligheder for at betjene kunder i den sydlige del af Jylland og fra Fyn. Allerede fra åbningsdagen, vil kontoret alle ugedage være bemandet med en byggerådgiver og en materialevalgskonsulent, som er klar til at give råd og vejledning omkring det at bygge et nyt hus.

Det nye showroom giver også optimale rammer, hvor Lasse Larsen Huse kan inviterer alle som går i byggetanker ind til inspirations events med input fra materiale leverandører, banker og andre interessenter, som spiller en rolle når man skal bygge sit nye hus.

- Vores showroom vil være åbent dagligt mellem 8 og 15.30, hvor vi er klar til at byde alle interesserede velkomne. Det gælder både dem som allerede har besluttet sig for at bygge et Lasse Larsen Hus, men også dem, som blot har lyst til at lade sig inspirere og friste, siger administrerende direktør Trine Brinch Sørensen og tilføjer:

- Det er en fornøjelse, at vi nu kan supplere vores kontorer i henholdsvis Aarhus og i Værløse med nogle helt fantastiske faciliteter i Kolding, så vi nu for alvor har mulighed for at giver vores syddanske kunder en optimal betjening.

Ud over at vise de forskellige kvalitetsmaterialer, som Lasse Larsen Huse bruger som standard i deres huse, er der også lagt vægt på at vise et bredt udvalg af tilvalgsprodukter, samt nye trends, således, at der er noget for enhver smag og enhver pengepung og ikke mindst så inspirationen kan få frit løb.

Udgivet i Kolding
  1. Populært
  2. Læs også...

Nyheder efter dato

« Januar 2019 »
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
  1 2 3 4 5 6
7 8 9 10 11 12 13
14 15 16 17 18 19 20
21 22 23 24 25 26 27
28 29 30 31