Lørdag, 21. september 2019

Login to your account

Username *
Password *
Remember Me
Artikel filtreret på dato: Søndag, 28 Juli 2019
Søndag, 28 Juli 2019 09:13

DMI varsler møgvejr

Der varsles nu om voldsomt vejr de nærmeste dage.

DMI har udsendt et varsel under kategorien voldsomt vejr.

Mandag og frem til tirsdag ved midnat kan der komme torden og skybrud blandt andet her i Kolding-området.

Ved skybrud og torden skal du være opmærksom på, at lavtliggende områder som eksempelvis kældre, vejbaner og viadukter kan blive oversvømmet. Du skal tilpasse farten til sigtbarheden og kør ikke ud i vand, hvor du ikke kan vurdere dybden. Tjek tagrender, nedløbsrør og afløbsriste nær din bolig. Luk vinduer og døre.

Tordenvejr medfører risiko for lynbrande og fejl på elektriske systemer. Søg ly for tordenvejret indendørs eller i en bil med lukkede døre og vinduer. Søg ikke ly under træer.

Undgå at bade eller at færdes på store, åbne områder som for eksempel fodboldbaner, når lyn og torden nærmer sig. Det oplyser DMI.

Udgivet i Syddanmark
Søndag, 28 Juli 2019 09:06

To nye sorte karatebælter

To nye sorte karatebælter til Asia Sport Center i Kolding.

Mange års målrettet træning har givet synligt resultat hos to af Asia Sport Centers karate-instruktører, der nu er gradueret til Shodan, der er betegnelsen for første sorte bælte med graden 1. dan. Det oplyser Asia Sport Center i en pressemeddelelse.

Sempai Jørn Skifter Andersen har trænet Shuri-ryu karate i mere end 9 år. Han træner mandagsbørnene i karate og er formand for Asia Sport Center.

Sempai Flemming Bundesen har trænet Shuri-ryu karate i 13 år. Flemming står for minibørn, der træner lørdag formiddag. Flemming blev ved samme lejlighed tildelt titlen Sempai. Det er en titel, som man kan modtage for at gøre et stort arbejde for klubben og stilarten. Det er ikke en titel, som man automatisk modtager sammen med bæltet.

Både Flemming og Skifter træner under Shihan Arne Peter Nielsen, 6. dan, der med de seneste to skud på stamtræet i alt har trænet 16 karatekæmpere op til sortbælte.

I stilarten Okinawan Shuri-ryu kan man graduere til Dan-grad ved at bestå en omfattende og grundig test. Når man har gradueret til 1. kyu, der er sidste kyu-trin inden det sorte bælte, skal man sætte et års daglig træning af for at blive dygtig nok til at klare gradueringen til sort bælte.

Prøven til 1. dan består af tre trin, der alle skal bestås for at gå videre til næste trin. Først er der teoretisk pensum, hvorefter der er en krævende fysisk test. Til slut skal man igennem et tilfældigt udvalg af det pensum man har lært op gennem alle kyu-graderne (bæltefarverne). Til det sorte bælte er der også et nyt pensum, der inkluderer våbentræning, Kobudo.

Udgivet i Karate
Søndag, 28 Juli 2019 08:29

Attraktive byggegrunde klar til salg

14 nye byggegrunde i Sdr. Bjert er nu sat til salg. Interesserede købere har henvendt sig til kommunen siden i vinter, så der kan blive rift om grundene.

Allerede i de sene vintermåneder blev salgsafdelingen i Kolding Kommune kontaktet fra interesserede købere, der ville høre nærmere om de dengang kommende byggegrunde ved Westerbygård i Sdr. Bjert.

Nu er grundene udbudt til salg, og derfor spår Maja Thorup Bramsen fra salgsafdelingen, at der kan blive rift om de 14 byggegrunde.

- Vi tror, at der er mange interesserede købere, der vil sende et bud. Der har tidligt været stor interesse – blandt andet fordi der er kort til indkøb, skov, strand, skole og fritidsinteresser, siger hun i en pressemeddelelse.

Området var i foråret igennem en periode med byggemodning og indtil 11. september kan interesserede købere byde på de enkelte grunde. De 14 grunde er en del af et nyt boligområde ved Sdr. Bjerts gamle landsbyhovedgade Gl. Bjært. De er placeret mellem et ældre parcelhusområde og den bevaringsværdige landejendom Westerbygård. Syd for området er der åbne marker med udsigt til Skamlingsbanken, grundene har ikke langt til skov og strand og området ligger ved naturområdet Solkær Enge.

Kolding Kommune afholder informationsmøde ved udstykningen mandag den 29. august fra 15-16.30.

Udgivet i Sdr. Bjert
Søndag, 28 Juli 2019 07:39

Mejetærsker brændte i lade

Hverken lade eller mejetærsker stod til at redde.

Trekantbrand måtte lørdag aften ved 22-tiden rykke ud til en ladebrand på Frørup Landevej vest for Christiansfeld.

En mejetærsker, som stod inde i laden, brød af uvisse årsager i brand. Ilden var så voldsom, at det også fik fat i taget på laden.

Der var indsat styrker fra Trekantbrands stationer i Stepping, Vamdrup, Skodborg og Tyrstrup.

Hverken mejetærsker eller lade stod til at redde, skriver jv.dk.

Udgivet i Christiansfeld
  1. Populært
  2. Læs også...

Nyheder efter dato

« September 2019 »
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
            1
2 3 4 5 6 7 8
9 10 11 12 13 14 15
16 17 18 19 20 21 22
23 24 25 26 27 28 29
30