Login to your account

Username *
Password *
Remember Me
Mandag, 25 Marts 2019

Så er det Vonsilds tur til at holde opvisning.

Lørdag den 6. april går det løs med årets forårsopvisning i Vonsild Gymnastikforening. Bestyrelsen har i ugen op til opvisningen travlt med at få de sidste detaljer på plads med hensyn til bemanding af salgsboder, indmarch og forløbet af dagen og samtidig er der forsalg af billetter til opvisningen hver eftermiddag i foyeren i Vonsildhallen, mens gymnasterne har træning en sidste gang.

Igen i år er de allerfleste af foreningens hold repræsenteret på gulvet og dagens program starter med de allermindste og deres forældre og fortsætter med de øvrige børnehold, de fire springhold for børn og unge, de 2 rytmehold for børn, Zumba-holdet og sidst men ikke mindst Jumping Fitness deltagere, hvor først Jumping-Teens samt herreholdet vil give prøver på deres kunnen, derefter følger damholdene der i dagens anledning er slået sammen til et hold. Til slut er der ”Vonsild-premiere” på intet mindre end 45 trampoliner fyldt med glade gymnaster.

Gæsteholdet er igen Rytmequinder fra Gymnastikforeningen af 1936 – der er hvert år et samarbejde mellem de to gymnastikforeninger hvor man laver gæsteoptræden til hinandens opvisninger, til stor glæde for alle.

Gymnastikopvisningen finder sted i Vonsildhallen lørdag den 6. april klokken 9.30.

Udgivet i Vonsild
Mandag, 25 Marts 2019 04:44

SF og SFU i kamp for praktikpladser

SFU og SF var i weekenden på gaden for flere praktikpladser. De mener, det er som af finde en nål i en høststak, at få en.

For at kunne gennemføre de fleste erhvervsuddannelser kræver det en praktikplads, men næsten 10.000 elever mangler en plads hos en virksomhed. Derfor vælger halvdelen at tage en skolepraktik, fordi de ikke kan være hos en virksomhed, og det er ikke holdbart, mener SF og SFU i følge en pressemeddelelse:

- Det er jo som at finde en nål i en høstak, hvis man vil have en praktikplads. Det giver jo ingen mening, når alle skriger på faglærte. Hvorfor hjælper virksomhederne ikke mere til med at uddanne, når de mangler arbejdskraft, mener Guoda Pukelyte, distriktssekretær i SFU Trekanten.

Karina Lorentzen er enig:

- Det er svært at få til at rime med, at vi kommer til at mangle faglært arbejdskraft. Den skal jo uddannes for at være der, og skolepraktik er en nødløsning. Vi kunne jo aldrig forestille os, at en unge ikke kunne gøre sin studentereksamen færdig, men det er jo reelt det, der sker for unge på erhvervsuddannelserne, siger Karina Lorentzen, der er lokalt folketingskandidat for SF.

SFU’ erne havde for at illustrere problemet taget en høstak med en nål i med gaden og opfordrede forbipasserende til at finde den for at ”finde en praktikplads.”

Udgivet i Kolding
Mandag, 25 Marts 2019 04:28

Svend, Knud og Valdemar

Svend, Knud og Valdemar - synger på sidste vers.

Tirsdag den 2. april gæster opera- og teatertruppen, Figaros, og Den Ny Opera Kolding Teaterforening. Det bliver med stykket ”Svend, Knud og Valdemar” eller ”Kongemordet i Roskilde” eller ”Slaget på Grathe Hede”, et historisk, romantisk udstyrsstykke i fem changementer med indlagte sange.

Publikum følger her en teatertrups forsøg på at opføre et stykke om slaget på Grathe Hede, hvor alt går galt, blandt andet fordi intrigerne mellem skuespillerne ikke kan skjules. Peter Fristrups teaterstykke har holdt sig på repertoiret siden premieren i 1887 og har igennem alle årene fornøjet publikum over hele landet.

Nu kaster opera- og teatertruppen Figaros og Den Ny Opera sig over denne perle og giver den en moderne makeover. Der tilføjes ekstra sangnumre fra både opera, operette og musical, og når Figaros tilsætter sin særegne komik til den i forvejen humørfyldte forestilling, er der garanti for en morsom aften i teatret.

I rollerne som medlemmer af den uheldige teatertrup ser vi Lisbeth Kjærulff, Hans Dueholm og Kristian Jensen. Som bonus (ved hjælp af moderne computer og filmteknik) svæver sangeren og revyskuespilleren, Rasmus Krogsgaard, over vandene i rollen som Knud Lavards ånd. Kapelmester er Allan Dahl Hansen.

Forestillingen vises på Comwell Kolding Teater klokken 19.30. Billetter kan købes på www.billetten.dk.

Udgivet i Kolding
  1. Populært
  2. Læs også...

Nyheder efter dato

« Januar 2019 »
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
  1 2 3 4 5 6
7 8 9 10 11 12 13
14 15 16 17 18 19 20
21 22 23 24 25 26 27
28 29 30 31