December måned på Mungo Park Kolding er fyldt med gode grin.
Efter fem storgrinende aftener med SpecialKlassen byder teatret velkommen til et endnu et comedy-arrangement. Valdemar Pustelnik styrer en forrygende sjov aften, når han præsenterer Ane Høgsberg og Sanne Søndergaard.
Ane Høgsberg
Ane Høgsberg er et forfriskende pust på den danske stand-up-scene – masser af god energi og levende mimik. Med selvironisk distance udleverer hun livet som kvinde af i dag, så både mænd og kvinder bryder sammen af grin. Ane Høgsberg er gennemført sjov og har papir på det! Hun fik nemlig tildelt Talentprisen ved Zulu Comedy Galla 2016. Ane Høgsberg var i foråret 2017 aktuel med sit første one-woman show “Dårlig Feminist”.
Sanne Søndergaard
Som en frontkæmper når det kommer til feminisme i Danmark, har Sanne Søndergaard vist hvordan det godt kan være sjovt at kæmpe for kvinders rettigheder. Det har resulteret i flere solo shows, og optræden både som debatør og som komiker. Det er som regel i begge de funktioner, at Sanne Søndergaard præsenterer sit show, det er politisk, grænsesøgende og rigtig sjovt.
Comedyklubben med Sanne Søndergaard, Ane Høgsberg og Valdemar Pustelnik kan ses på Mungo Park Kolding torsdag den 13. december kl. 19.30.