Tirsdag, 17. september 2019

Login to your account

Username *
Password *
Remember Me
Artikel filtreret på dato: Søndag, 23 juni 2019
Søndag, 23 juni 2019 06:08

Koldingenser ny partner i Home Erhverv

Den 39-årige koldingenser og erhvervsmægler, René Dall-Jensen, er ny partner i Home Erhverv Jylland Syd og Home Erhverv Fyn.

Koldingenseren René Dall-Jensen bliver en ny del af partnerskabet i Home Erhverv Jylland Syd og Home Erhverv Fyn. Det skriver Home i en pressemeddelelse.

René Dall-Jensen har flere års erfaring som erhvervsmægler, og har siden 2013 været ansat i erhvervsmæglervirksomheden Home Erhverv Jylland Syd, der i dag beskæftiger fem medarbejdere og har kontor beliggende i Kolding.

Som partner i Home Erhvervs to erhvervscentre i Region Syddanmark bliver René Dall-Jensen en del af home Erhvervs stærke setup i Region Syddanmark, hvor Kolding-afdelingen sammen med Fyn, er en del af den lokale udvikling på erhvervsmarkedet og løser opgaver på tværs af landet.

René Dall-Jensen er et kendt ansigt i Kolding og omegn, hvor hans ekspertise og rådgivning indenfor erhvervs- og investeringsejendomme er bredt anerkendt.

- Jeg er naturligvis glad og stolt over at blive en del af partnerskabet, hvor jeg sammen med mine dygtige kollegaer ser frem til at udvikle virksomheden yderligere. Hos Home Erhverv tror vi på, at daglig involvering i vores region er en vigtig drivkraft i udviklingen af lokalområdet. Og vi glæder os til fremover at understøtte de projekter og store ambitioner, som hele Region Syddanmark har omkring vækst og udvikling, siger René Dall-Jensen.

Privat bor han sammen med kæresten Katrine i Kolding midtby.

Udgivet i Erhverv

Kolding Get Down på Råværket får i år fint besøg af en af landets mest synlige streetartists, Stine Hvid.

Stine Hvid er uddannet fra Danmarks Designskole i København og Edinburgh College of Art i Skotland og har arbejdet som fuldtidskunstner siden 2013.

Store farvestrålende gavlmalerier er det der er mest iøjnefaldende ved Stine Hvid og det er lige præcis den stil der har gjort hende til en yderst eftertragtet samarbejdspartner. Hun har blandt andet malet store værker for Google, PepsiMax, RedBull, Syddansk universitet og ArtRebels. I mellemtiden har hun også gjort sig bemærket på de sociale medier hvor hun har samlet over 35.000 følgere på sin facebookside og over 17.000 følgere på hendes instagram.

Hendes stil er super farverig og tegneserieagtig. Den er let genkendelig og dejlig positiv i udtrykket. Det er også hvad man kan forvente fra hende når hun gæster Kolding Get Down som lidt af et wildcard.

Festivalen der finder sted den 13. Juli på Råværket, Esbjergvej 108 har eksisteret siden 2013 og har i de sidste år markeret sig på landkortet, som en festival der hylder den mere klassiske graffitistil. Stilen som hører hjemme i 1980’erne.

De har dog i år valgt at få bredere til værks og inviterer en lang række kunstnere der ligger udenfor den normale definition af graffiti. Det betyder at der i år kan opleves en langt bredere vifte af kunstformer.

Udgivet i Aktiviteter
  1. Populært
  2. Læs også...

Nyheder efter dato

« September 2019 »
Man Tir Ons Tor Fre Lør Søn
            1
2 3 4 5 6 7 8
9 10 11 12 13 14 15
16 17 18 19 20 21 22
23 24 25 26 27 28 29
30