Det var galt med rengøringen, da Fødevarestyrelsen kom på besøg.
Kokkekompagniet i Kolding har 20. juni haft besøg af Fødevarestyrelsen. Og det skulle vise sig, at ikke alt var i orden. Det var nemlig galt med rengøringen i varmekøkkenet, fremgår det af kontrolrapporten fra Fødevarestyrelsen:
-Mangelfuld rengøring af varmekøkkenet: Mange rister i stort emfang er beskidt med
fedtbelægninger samt loft i emfang er belagt med indtørrede fedtdråber. Virksomheden er vejledt om krav om rengøring af hele varmekøkkenet, herunder gulv under ovne og væg bag ved ovne og øvrige produktionsudstyr og loft.
Virksomheden havde over for Fødevarestyrelsen følgende kommentar:
-Enig, vi vil følge op på forholdet straks.
Kokkekompagniet er tidligere blevet vejledt om rengøringskontrol før opstart
af produktion af fødevarer, oplyser Fødevarestyrelsen.
Kokkekompagniet fik en bøde på 15.000 kroner fra Fødevarestyrelsen.
Det er ikke lykkedes Kolding Nyheder, at få en kommentar fra Kokkekompagniet.
OPDATERING
Kokkekompagniet har mandag morgen svaret på vores mail.
-Det er vi kede af, lyder den korte kommentar til bøden.
Herudover vil Kokkekompagniet ikke kommentere yderligere over for Kolding Nyheder.