Kolding Netavis

Canadisk folkemusik gæster Nicolai

Den canadiske duo Mike Hall og Beverly MacLean gæster Nicolai Scene. Pressefoto.

Den canadiske duo Mike Hall og Beverly MacLean gæster Nicolai Scene.

Der er besøg fra den anden side af Atlanten, når den canadiske duo Mike Hall og Beverly MacLean gæster Nicolai Scene den 21. maj klokken 19.30.

Duoen, der består af violinisten Mike Hall og pianist og violist Beverly MacLean spiller traditionel musik fra Cape Breton Island, der ligger i provinsen Nova Scotia – derudover spiller de også musik fra New Foundland.

Mike Hall, der er født og opvokset i St. John, i den canadiske provins New Brunswick, blev opfostret i et meget musikalsk hjem, hvor besøg af venner og musikere var dagligdag. Musikken var en integreret del af livet. Hans far Sean introducerede Mike for traditionel musik, allerede fra han blev født. Mikes onkler var desuden kendte harmonikaspillere på Newfoundlands vestkyst, og havde et alsidigt repertoire af musik med skotsk, irsk og franske rødder.

Mike er i dag en af de mest dynamiske violinister og harmonikaspillere i sin generation.

Beverly MacLean der er hjemmehørende i Boularderie, Cape Breton Island har spillet piano, violin og dyrket stepdans siden hun var 6 år. Hun er stærkt inspireret af flere af de største navne bl.a. Hovie MacDonald og Natalie MacMaster. Hun udøver sin passion for den traditionelle musik og er en yderst powerfuld og charmerende akkompagnatør.

Koncerten arrangeres i samarbejde med Kolding Musikskole.

Billetter kan købes på www.nicolai.kolding.dk. Billetter i døren kan kun købes med MobilePay.

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *