Kolding Netavis

Café og sandwichbar lukket

Melina's Café- & Sandwichbar i Adelgade i Kolding er lukket. Foto: BlumePress.

Der er lukket. Der bliver ikke åbnet igen i Kolding.

Melina’s Café- & Sandwichbar i Adelgade i Kolding er lukket. Og det er permanent. Det fortæller Bo Hansen, der har stået for driften:

-Vi har flere afdelinger, men én ting er helt sikkert: Vi skal aldrig nogensinde have noget med Kolding at gøre igen. Der er ikke andet end konstant sygdom deroppe. Denne afdeling har mere sygefravær end vi har i alle andre afdelinger sammenlagt. Vi dropper derfor Kolding og den åbner ikke igen, siger Bo Hansen i en mail til Kolding Netavis.

At ansatte i restaurationsbranchen i Kolding skulle være mere syge end andre steder, har Melina’s Café- & Sandwichbar ikke vedlagt nogen dokumentation for. Kolding Netavis har i dag talt med flere restauranter, der ikke kan nikke genkendende til mere sygdom her i Kolding.

Indehaver af Melina’s Café- & Sandwichbar er Christine Mathilde Hansen. Hun er bosiddende i Broager ved Sønderborg i Sønderjylland. Hun stod også bag Milas & Malthe’s på Akseltorv, der i følge cvr-registret startede 27. maj 2020 og nu også er under konkursbehandling. Desuden stod hun også bag Melina’s Café og Sandwichbar i Kolding Storcenter, som også er lukket.

231221 Melinas Cafe og Sandwichbar Adelgade 02 foto BlumePress
Foto: BlumePress.
Tagget med: ,
Del denne artikel