Politiet søger vidner til røveriforsøget.
Onsdag morgen klokken 06.40 forsøgte en teenagedreng, at røve penge fra en buschauffør, skriver jv.dk.
Drengen, der var omkring 15-16 år, kørte med bussen fra Haderslev til Kolding. På busstationen i Mazantigade gik drengen op til buschaufføren. I en aggressiv tone forsøgte han, at få udleveret penge. Det lykkedes ikke. Chaufføren fik drengen ud af bussen. Udenfor hev drengen en kniv frem og igen forsøgte han, at true sig til penge.
Det lykkedes heller ikke og drengen forsvandt fra stedet på en cykel.
Gerningsmanden beskrives som dreng, 15-16 år gammel, dansktalende og dansk udseende, halvblond med lyst hår, iført brune briller, gråt joggingsæt og grå hættetrøje.
Sydøstjyllands Politi hører gerne fra eventuelle vidner, der har set noget. Politiet kan kontaktes på 114.