Søndag formiddag tog de friske brandmænd fra brandstationen i Vamdrup deres koner, kærester og børn med på en tur ud i naturen.
Brandmændene havde tilmeldt sig Ren Natur projektet og deltog i en større affaldsindsamling rundt i Vamdrup. Ren Natur er et projekt udviklet af Hold Danmark Rent, hvor foreninger og lignende kan tjene en lille skilling til den lokale pengekasse, samtidig med at de bidrager til at gøre en forskel.
Affaldsindsamlingen blev for brandmændenes vedkommende dog afbrudt midt i det hele. De blev ved 11.40-tiden kaldt til assistance ved en brand på raffinaderiet Crossbridge Energy i Fredericia. Det resulterede i, at koner, kærester og børn selv måtte nyde de grillede pølser.
Se billederne øverst i artiklen…