Kolding Netavis

Brandfolk undervises i færdigheder

160421 0086
Her er der gang i øvelserne i Gudsø, hvor brandfolk fra Trekantbrand undervises. Foto: BlumePress.

Fredag var der undervisning i Gudsø.

Brandmænd fra Trekantbrands 20 stationer i området – herunder Kolding – skal frem til november undervises i basisviden omkring brandmandsfaget. Det foregår på Trekantbrands øvelsesområde i Gudsø mellem Kolding og Fredericia.

I år skal brandfolkene øve sig i færdigheder inden for blandt andet røgdykning. Fra hver station er der udvalgt personer, som skal lære dette fra sig til de andre kollegaer.

Fredag var der samlet brandfolk fra stationerne i Kolding, Fredericia og Brørup:

– Brandfolkene skal eksempelvis ind i en overtændingscontainer, hvor de skal træne deres egenskaber med håndtering af røggasser – altså hvordan man køler røggasser i forbindelse med en kraftig brand. De skal træne uheld med farlige stoffer, fortæller underviser Jesper Askebjerg Kring fra Trekantbrand Vejle.

De brandfolk, der deltog fredag, skulle klædes på til at undervise deres kollegaer hjemme på de respektive brandstationer. Der er i alt fire undervisningsdage.

Se billederne nedenunder….

Tagget med:
Del denne artikel