Kolding Netavis

Brand i hal med solsikkepiller

Elo Christoffersen
Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)

Ingen kom til skade ved branden på Allervej nær Christiansfeld.

Lørdag gik der ild i en større mængde solsikkepiller hos en virksomhed på Allervej i udkanten af Christiansfeld, skriver TV Syd.

Alarmen indløb til alarmcentralen klokken 11.13. Der skete skade på den ene af de haller, hvor solsikkepillerne var opbevaret. Brandvæsnet måtte fjerne noget af taget på den ene hal.

Solsikkepillerne blev kørt ud af hallen, for at redde så meget af det og for at lette slukningsarbejdet.

Organisationen der står for udkald til brandstationerne i vores område, fik sat det helt store kavaleri iværk. Udover Tyrstrup Frivillige Brandværn, blev der tilkaldt assistance fra Brand & Redning Sønderjylland, der stillede med mandskab fra stationerne i Fjelstrup og Haderslev. Her i området blev Stepping Frivillige Brandværn kaldt til som assistance.

Der var i følge TV Syd ansatte tilstede, da branden brød ud lørdag formiddag. Heldigvis kom ingen til skade.

Kolding Netavis har været i kontakt med Sydøstjyllands Politi, men herfra kan man ikke oplyse noget om branden.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel