Bowl’n’Fun i Kolding har dog alligevel åbent som normalt.
Bowl’n’Fun på Skovvangen i Kolding blev torsdag ved 09-tiden ramt af en brand.
-Der gik ild i en tørretumler i et vaskerum med tilknytning til køkkenet. Personalet forsøger selv at slukke ilden, men branden er så voldsom, at de må opgive og alarmerer brandvæsnet, fortæller indsatsleder hos Trekantbrand, Arne Christensen, til Kolding Netavis.
Trekantbrand fik slukket ilden og tørretumbleren blev bragt udenfor. Der skete ingen skader inde i bygningen, oplyser Trekantbrand.
Hos Bowl’n’Fun i Kolding oplyser de til Kolding Netavis torsdag eftermiddag, at de har åbent som normalt og ikke er ramt af branden tidligere på dagen.
Se billederne øverst i artiklen…