Vamdrup

Bragede ind i hus: Bilisten var spirituspåvirket

Offentliggjort for

den

Her ses skaderne inde i køkkenet. Foto: H.E. Haulrich.

Politiet oplyser søndag eftermiddag, at den mand, der i formiddags endte inde i et hus ved Horskær, var påvirket af spiritus.

Der er nu nyt i sagen om den bilist, der søndag formiddag kort før klokken 10, mistede herredømmet over sin bil og drønede ind i et hus på Horskærvej ved Horskær nær Vamdrup.

Manden var nemlig spirituspåvirket. Det drejer sig om en 76-årig mand fra Vejen. Han blev i ambulance kørt til skadestuen på Kolding Sygehus, men slap uskadt, oplyser Sydøstjyllands Politi til Kolding Netavis.

Manden var i følge netavisens oplysninger fastklemt og måtte frigøres af Trekantbrand – station Vamdrup. Bilen endte halvvejs inde i køkkenet, hvor husets beboere kort forinden havde drukket deres morgenkaffe.

Huset er så medtaget, at beboerne nu er blevet genhuset.

Den 76-årige mand er sigtet for spirituskørsel.

Se billederne nedenunder…

Populære artikler

Exit mobile version