Pigerne fra Brændkjærskolen i Kolding vandt torsdag finalen i ‘Ultra Skolepokalen’.
Tusindvis af drenge og piger fra hele Danmark har driblet, løbet og headet sig vej igennem skolefodboldturneringen, og nu er vinderne 2023 endelig fundet.
-Stort tillykke til drengene fra Johannesskolen på Frederiksberg og pigerne fra Brændkjærskolen i Kolding.
Sådan skriver DBU i et opslag på Facebook efter der torsdag var spillet finalekampe i ”Ultra Skolepokalen”.
Og med i finalen var pigefodboldholdet fra Brændkjærskolen i Kolding. Koldings lokale heltinder fra Brændkjærskolen var foran 1-0 med 25 min igen. Kampen endte 2-0 til Brændkjærskolens piger.
Brændkjærskolen vandt senest skoleturneringen i 2018.
Fyldt stadion
Dette års finalekamp blev spillet på Cepheus Park i Randers med plads til 10.300 tilskuere, og de pladser var fyldt godt op. Skoleklasser fra Sjælland, Fyn og Jylland ankom i turistbusser, for at være en del at dette store arrangement
Og så var DR tilstede med dækningen af finalen, som blev DR B&Us mest ambitiøse livedækning til dato.
Udover tv-transmissionen på DR1 og DRTV, medbragte DR nogle af sine brands fra Ultra-universet, der blandt andet tæller Ultra Nyt, Ultra Gaming og Glow.
Ambitionen var, at skabe en unik fodboldoplevelse, både bag skærmen og på stadion, målrettet skoleelever i alle aldre, oplyser Radio Kolding.