Kolding Netavis

Børnene fejrer kulturen i Nicolai

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Nicolai

Der er lagt op til en formiddag fyldt med kreativitet, leg, sang og musik, når Nicolai for børn og BørneDesign på Tværs holder kulturfest for børnene i Kolding Kommunes daginstitutioner.

Fredag den 23. august i tidsrummet 9 – 12 kommer Nicolai Gården til at emme af liv, leg og børnestemmer, når BørneDesign på Tværs og Nicolai for børn inviterer Kolding Kommunes daginstitutioner til Børnenes Kulturfest som en forsmag på kulturnatten – med det overordnede teme ”Flyt dig”.

I Nicolai Gården kommer alle sanser på spil, og der bliver rig mulighed for at eksperimentere og lege både alene og i fællesskabet og på tværs af alder: små og store – voksne og børn.

Derudover bliver gården fyldt med musik, sang og meget mere.

– Hvert år glæder jeg mig til Børnenes Kulturfest, siger kulturformidler i Nicolai for børn, Kristina Høier, i en pressemeddelelse og fortsætter:

– Det er skønt at se gården blive fyldt med glade børn, der får lov til at fordybe sig i kreativitet, leg og det at være fælles om en oplevelse.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *