Borgerservice vender nu tilbage til sine normale åbningstider.
Fra mandag den 22. juni vender Borgerservice tilbage til normal åbningstid efter en periode med ekstraordinært åbent. Samtidig vil det ikke længere være et krav, at du skal bestille tid.
– Da vi genåbnede efter coronalukningen, var det nødvendigt med udvidet åbningstid. Vi holdt også ekstraordinært åben tre lørdage for at komme til bunds i den sagspukkel, som havde hobet sig op under coronakrisen – bl.a. med udstedelse af pas og kørekort, forklarer Jette Møller, afdelingsleder i Borgerservice, i en pressemeddelelse.
– Nu er vi ved at være nede på normale besøgstal igen, og da myndighederne også har hævet grænsen for, hvor mange mennesker man må være samlet fra 10 til 50, kan vi nu gå tilbage til normal åbningstid.
Fra mandag den 22. juni er åbningstiden i Borgerservice, Bredgade 1:
Mandag-onsdag kl. 10-14
Torsdag kl. 10-18
Fredag kl. 10-14
Tidsbestilling
Fra 22. juni vil det ikke længere være et krav, at du skal bestille tid i Borgerservice. Nu kan du igen gå direkte ind fra gaden og blive betjent.
– Det vil fortsat være muligt at bestille tid til pas og kørekort via nettet. Den mulighed kan jeg kun anbefale for at undgå ventetid. Desværre kan man ikke bestille tid digitalt til de øvrige opgaver, som man kan få løst i Borgerservice, men vi arbejder på sagen, oplyser Jette Møller.
Undgå smittespredning
Borgerservice har fortsat fokus på at undgå smittespredning. Derfor opfordres besøgende stadig til at holde afstand og være opmærksom på god håndhygiejne.