Kolding Netavis

Borgerbudgetter gav penge til projekter i Brændkjær

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Kolding
Fra venstre ses Kamma Poulsen-Hansen fra Brændkjær Aktivitetsforening, Niels Henning Bladt fra Projekt Sigbrit, Anna Grete Jensen fra Brændkjær 60+, Kresten Thomsen fra Borussia Brændkjær. Pressefoto.

Siden 2012 har politikerne afgivet magten og økonomisk kompetence til borgerne i Brændkjær i Kolding, så de årligt selv kan bestemme, hvad der skal sættes gang i af aktiviteter i deres lokalområde.

Lørdag dystede fem borgerprojekter således om 4 gange 5.000 kroner. Om forventningerne til Brændkjær Bestemmer, siger formand for Social og Arbejdsmarked, Villy Søvndal (SF):

-Da Socialudvalget for 10 år i 2012 siden bevilligede midler til projekt Brændkjær Bestemmer, så var det bl.a. for at hjælpe området i gang med alt det, som der nu er opnået i Brændkjær. Men Brændkjær er lykkedes med langt mere, end vi har troet og turde håbe på. De har kæmpet for tilblivelsen af hallen samt alle de fællesskaber og aktiviteter, fordi Brændkjær ved, hvad der virker præcis i deres eget område, fortæller han i en pressemeddelelse.

Penge til fire projekter

Det 10. Brændkjær Bestemmer og indtil videre sidste, gav penge til aktiviteter for ældre, aktiviteter med børnene i centrum, fællesspisninger og sangaftener, samt penge til den lokale legeplads, som besøges af mange børn og unge hver eneste uge.

Siden Brændkjær Bestemmer startede, har området fået mange flere og forskelligartede foreninger, som laver aktiviteter, og med åbningen af Brændkjær Hallen for godt et år siden, venter der sig endnu flere.

Byfester, nyetablering af legeplads, aktiviteter specielt rettet mod ældre, en masse nye idrætsaktiviteter som fx floorball for kvinder, MGP Moves – dans for børn, YOGA, Badminton, Barsket, stolegymnastik, knibeøvelser for mænd, kæphest, ultimate frisbee, er blot et mindre udsnit.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel