Kolding Netavis

Bohr

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Kolding

Teaterstykket handler om fysikeren og nobelpristageren Niels Bohrs liv og tanker.

Teatergruppen GLiMT gæster Kolding Teaterforening med skuespillet ”Bohr” mandag d. 7. februar. Skuespillet, der handler om fysikeren og nobelpristageren Niels Bohrs liv og tanker, opføres på Godset.

Verden rummer mere end hvad, vi kan se og mærke. Niels Bohr havde iagttaget det og regnet sig frem til det. I 2022 er det 100 år siden, Niels Bohr modtog sin nobelpris i fysik. I den anledning vil GLiMT hylde og portrættere denne ikoniske person og videnskabsmand. Det bliver med en storslået forestilling, der udfordrer fysikkens love og – ligesom Bohr – bringer undren tilbage i måden, vi ser verden på.

”Bohr” er en mangesidet forestilling, der blander dans, fysisk teater, moderne cirkus, illusionsmagi og videokunst for at sætte fornyet fokus på personen, Niels Bohr, og hans ideer. Gennem en stærk visuel og sanselig forestilling vil vi komme Bohrs tanker nærmere og forstå, at den daglige opfattelser af vores verden gemmer på så mange utrolige hemmeligheder.

På scenen ser vi Mo Chara, Elise Bjerkelund Reine, Margerita Mischitelli og Jakob Schnack Krog. Lars Lindegaard Gregersen har iscenesat skuespillet. Forestillingen er blevet til med konsulentbistand fra Niels Bohr Arkivet og Niels Bohr Instituttet.

Bohr kan opleves den 7. februar klokken 19.30 på Godset i Kolding. Billetter kan købes på www.billetten.dk.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel