Den Kongelige Livgarde var lørdag i Kolding.
Lørdag formiddag marcherede omkring 200 gardere gennem Koldings gader. Og turen endte i slotsgården på Koldinghus.
Årsagen var, at kompagniet hos Den Kongelige Livgarde havde “blå fest”. Det er en fest, der afholdes, når rekruttiden er slut.
Udover omkring 200 gardere gennem byen, så var der også omkring 650 pårørende med.
På Koldinghus var der for garderne og deres pårørende en fest, hvor der var taler og god mad. Og så blev det fejret, at rekruttiden er overstået.
Se billederne øverst i artiklen…