Biltræffet er blevet populært.
Fredag aften var der for anden gang i år biltræf i Lejrskov. Og biltræffet er blevet populært. Så meget, at der fredag aften blev slået rekord i deltagerantallet.
Der deltog 120 biler, 24 motorcykler og knallerter, fire traktorer og en lastbil.
På grund af tørken i øjeblikket, blev der ikke taget nogen chancer. Således var Trekantbrand på stedet med to brandbiler. Og de private havde stillet en 1000 liter vandtank samt en gyllevogn, fyldt med vand, til rådighed. Alt sammen, hvis der skulle opstå en brand. Det gjorde der heldigvis ikke.
Årets sidste biltræf finder sted 25. august. Det foregår på Vangevej 2 i Lejrskov.
Se billederne øverst i artiklen…