Kolding Netavis

Bilist sigtet for falsk anmeldelse: Blev IKKE truet af blaffer

Foto: OpenStreetMap.

Den ældre mand indgav falsk anmeldelse.

En 74-årig mand fra Vejen-området, der mandag den 15. juli anmeldte et røveri, er nu blevet sigtet for falsk anmeldelse, oplyser Syd- & Sønderjyllands Politi.

Den ældre mand anmeldte, at en svensktalende mand havde truet Vejen-borgeren til at forlade sit køretøj, en Volvo. Det skete på Koldingvej i Vejen. Gerningsmanden havde efterfølgende sat sig bag rattet og var forsvundet fra Vejen i østlig retning mod Lunderskov og Kolding.

Det har efterfølgende vist sig, at den 74-årige dagen inden anmeldelsen selv havde kørt bilen til Flensborg, hvor tysk politi fandt den efterladt på en parkeringsplads og kontaktede Syd- og Sønderjyllands Politi.

Den 74-årige har under en afhøring erkendt, at han har indgivet falsk anmeldelse.

Strafferammen for falsk anmeldelse er op til seks års fængsel.

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *