Kolding Netavis

Bilist overrasket af vandmasser: Rullede rundt og endte på mark

Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)

Lørdag eftermiddag skete der et solouheld på motorvejen ved Seest. Bilisten slap mirakuløst uskadt fra den hårde medfart.

Lørdag ved 13.10-tiden kørte en 45-årig mand fra Jyllinge på Sjælland galt på den sønderjyske motorvej ved Seest.

-Manden blev overraket af aquaplaning på vejen. Han mistede herredømmet, bilen kom ud i rabatten, rullede rundt og endte ude på en mark, fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Mads Flansmose, til Kolding Netavis.

På mirakuløs vis slap manden uskadt fra uheldet.

Uheldet gav ikke de store kødannelser på motorvejen, oplyser politiet.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel