Kolding Netavis

Bilist blæste forbi fotovogn med 133 km/t

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen
En bilist kørte med hele 133 km/t forbi en fotovogn på en strækning, hvor man må køre 80 km/t. Foto: Syd- & Sønderjyllands Politi.

Bilisten kan se frem til en hilsen i sin E-boks.

Syd- & Sønderjyllands Politi havde mandag igen en fotovogn på én af de såkaldte fokusstrækninger. Og det var på Ribevej ved Haderslev.

Og især én bilist skilte sig ud, oplyser politiet på Twitter:

-Skiltet med krydsende cyklister nåede aftenens hurtigste bilist (133km/t i 80zone) nok ikke at se. Til gengæld ser vedkommende nok den sure hilsen i E-boks inden længe.

Det blev til yderligere 15 sager og tre klip i kørekortet, mens fotovognen var på stedet.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel