Læserbrev af Laura Guldager, Klostergade 38. 101, 6000 Kolding.
Hvis man følger debatten om infrastruktur i Kolding, kan man få det indtryk, at lokalpolitikere enten skal være på hold privatbilisme eller hold kollektiv transport. Som om det er et valg mellem to uforenelige verdener, hvor man enten skal drømme om en bilfri by eller et bus-mekka. Men det er en forfejlet og ude af trit med virkeligheden at tænke på den måde.
Kolding er en kommune, hvor folk har vidt forskellige behov. Nogle er afhængige af deres bil for at få hverdagen til at hænge sammen – andre er afhængige af bussen. Det er kommunens ansvar at sørge for, at begge borgergrupper har gode vilkår.
Jeg forstår udmærket bekymringen for, at busbaner på Vejlevej kan skabe mere kø og forringe trafikafviklingen. Det er ikke en løsning, der passer til Kolding. Men at bruge det som argument for at nedprioritere offentlig transport er en fejlslutning.
For hvorfor kører busserne ofte tomme? Fordi offentlig transport i Kolding i dag ikke er et reelt alternativ. Den er for sjælden, for ufleksibel og for dyr. Hvis vi vil have flere til at vælge bussen, kræver det ikke kun flere afgange, men en helhedsplan, der sikrer, at den offentlige transport reelt kan konkurrere med bilen – både på tid og bekvemmelighed. Det gælder især for unge studerende og ældre borgere i oplandsbyerne, der i dag ofte er efterladt uden ordentlige transportmuligheder.
Men det betyder ikke, at bilisterne skal straffes. Tværtimod. Vi skal have en både og-løsning, hvor der stadig er plads til bilerne, men hvor vi også tør prioritere offentlig transport, så den ikke kun er et nødvendigt onde for dem, der ikke har mulighed for at have en bil.
Det er en skam, at infrastrukturdebatten i Kolding gang på gang ender i et slagsmål om, hvad der er vigtigst. Det burde være indlysende: Vi skal sikre, at alle borgere har en reel mulighed for at komme rundt – uanset om det er i bil eller med bus. Alt andet er simpelthen ikke god nok politik.
