Lunderskov Bibliotek er stærk på vej mod en flytning fra den nuværende placering til den kommende nye, Lunderskov Multihal. Et forslag herom er blevet godt modtaget hos Kolding Kommune.
Gennem flere år har lokale kræfter i Lunderskov arbejdet på at få etableret en ny multihal ved Lunderskov Hallen med henblik at skabe mere liv i og omkring hallen. Og her er Biblioteket, som i dag beliggende i det gamle rådhus, nu blevet en central brik. Det skriver Fællesavisen.
Koldingbibliotekerne har i sagen meldt generelt ud med positive erfaringer om samarbejde med mellem bibliotekerne og lokale aktører, som tiltag der har givet større værdi for borgere i lokalområderne.
I Christiansfeld ligger biblioteket eksempelvis sammen med skolen, og i Vamdrup ligger det sammen med Kino, i Vores Hus, og i Lunderskov vil det blive sammen med idrætten.

For hele familien
Med flytningen vil biblioteket i Lunderskov blive omdannet til et såkaldt profilbibliotek, hvor der i højere vil blive lagt vægt på inspiration og med biblioteket, som mødested.
Derfor lægges der også i Lunderskov op til, at det nye bibliotek indrettes med inspirerende bøger, og samtidig inviterer til at bruge biblioteket som et mødested med brætspil og andre aktiviteter for hele familien.
Støtte fra biblioteksfond
Jens Holms Biblioteksfond har allerede givet et forhåndstilsagn på 600.000 kroner i støtte til etableringsudgifter i forbindelse med bibliotekets flytning til Lunderskov Multihal.
Projektet Lunderskov Multihal – inklusive biblioteket – har i øvrigt allerede været i udbud. Og ifølge den nuværende tidsplan, skal byggeriet være færdigt i februar 2026.