Kolding Netavis

Besparelser i Kolding: 30,6 millioner kroner på socialområdet

Der er fundet besparelser på socialområdet for 30,6 millioner kroner.

Kolding Kommunes økonomi har det ikke godt. Politikerne i byrådet har nu fundet besparelser på socialområdet for i alt 30,6 millioner kroner, oplyser Trille Nikolajsen (V) og Elvis Comic (S) i en pressemeddelelse:

– Den økonomiske situation ser alvorlig ud i Kolding Kommune, og som politikere i Kolding Kommune er vi nødt til at tage ansvar. Det er ikke rart at skulle igennem en spare øvelse, men det er nødvendigt, siger de.

Mange af besparelserne bygger på indsigter fra borgerne via Selvværd & Sammenhæng. Borgerne har været med på råd.

– Borgerne har været med til at pege på løsninger, som de ønsker. Løsninger, som for det første er gode for den enkelte borger og som frigiver penge, som vi kan bruge der, hvor behovet er størst, fortæller Trille Nikolajsen (V) og Elvis Comic (S).

De mest markante besparelser på socialpolitikken er botilbud uden for Kolding Kommune, hvor der er en besparelse på syv millioner kroner. Dernæst er der at undlade en etablering og drift af heroinklink i Kolding Kommune, en besparelse på 1,1 millioner kroner og den sidste markante besparelse er reduktion i puljen med § 18 midler, hvor der er en besparelse på 1,5 millioner kroner.

– For os er det vigtigt, at vi bidrager konstruktivt til at finde de nødvendige besparelser på socialpolitikken. Det er ikke en nem øvelse, men det er nødvendigt og vi gør det for borgernes skyld. Vi har valgt at tage ansvar. Samlet besparelse på socialpolitikken udgør 15,5 millioner kroner. I forligskredsen er vi enige om besparelserne, siger de to politikere.

På Sundhedsområdet er der også fundet besparelser og her er en den største besparelse på 500.000 kroner, som er en besparelse på tilskud til rygestopmedicin og nicotinerstatning i Slå Tobakken. Derudover er der nogle mindre besparelser og besparelser på nedlukning i julen, hvor der hentes 254.000 kroner samt 50 % nedlukning i sommerferien på 313.000 kroner.

Også på sundhedsområdet er det svært at spare. Men via Selvværd og Sammenhæng er det lykkedes, at finde de nødvendige besparelser som samlet ender på 2,2 millioner kroner.

– Vi har som ved socialpolitikken prioriteret i forligskredsen at gøre mindst muligt ondt på den enkelte borgere, forklarer Trille Nikolajsen (V) og Elvis Comic (S).

På Socialøkonomi, Handicap og Hjælpemidler er kommunen også nået i mål med de nødvendige besparelser.

– Her har Selvværd og Sammenhæng haft en afgørende rolle og i den forbindelse var det også vigtigt, at høre borgerne – noget vi allerede er gode til i Kolding Kommune. De mest markante besparelser på området er bofællesskaber, hvor vi henter 2,5 millioner kroner i besparelse og botilbud uden for Kolding Kommune, hvor der hentes en besparelse på syv millioner kroner. Dertil går man ned fra fem feriedage til tre feriedage for ledsagelse, en besparelse på 720.000 kroner.

Samlet besparelse på socialøkonomi, Handicap og Hjælpemidler på 12,8 millioner kroner.

– Det er ikke nogen nem øvelse, som tidligere nævnt. Men vi er nød til at få rettet op på økonomien. Botilbud uden for Kolding Kommune som vi allerede arbejde med i Selvværd og Sammenhæng har allerede i 2019 begyndt, at vise at borgerne er yderst tilfredse, fordi vi involverer dem i løsningerne. Vi er ikke i tvivl om, at strategien Selvværd og Sammenhæng er en god strategi i vores kommune, slutter Trille Nikolajsen (V) og Elvis Comic (S).

Tagget med:
Del denne artikel