Connect with us

Ikke-kategoriseret

Beskidt restaurant bliver politianmeldt

Offentliggjort for

den

Napoli Restaurant er nu blevet politianmeldt af Fødevarestyrelsen. Foto: Matteo Vistocco/Unsplash (Modelfoto)

Restauranten har ikke rettet op på rengøringen. Nu har Fødevarestyrelsen fået nok.

To måneder efter Napoli Restaurant i Kolding Storcenter fik en sur smiley – blandt andet på grund af for dårlig rengøring – har Fødevarestyrelsen været på et opfølgende besøg. Det skete den 16. oktober.

Rengøringen er der ikke rettet op på:

– I kælder, hvor der opbevares emballage, udstyr og tørvarer, fremstår dejmaskine, dej-fordeler og bordplade fortsat med indtørret dej/mel rester. Der oplyses, at der ikke har været produktion af dej i området siden marts 2018. Ved tilsynet kunne det også konstateres, at gulv i kølerum fremstår snavset, hylder fremstår med rust og skimmel-lignende vækst. Emfang indvendig, specielt over ovn fremstår støvet og fedtet, indvendig i opvaskemaskine er der indtørrede belægninger af snavs, der ses spindelvæv på loft ved indgang til køkken, udluftningspose er støvet og snavset, ophænget er i stykker og posen hviler på fade og stålkantiner på øverste hylde, skriver Fødevarestyrelsen blandt andet i kontrolrapporten, der er blevet revideret den 24. oktober.

Desuden konstaterede Fødevarestyrelsen også, at kontrolrapporten med den sure smiley fra kontrolbesøget den 16. august var gemt bag en stolpe ved døren – så den ikke var læsbar for kunderne.

Foruden en politianmeldelse kommer Fødevarestyrelsen på endnu et kontrolbesøg, som koster restaurantejeren et gebyr.

Napoli Restaurant ejes af Hangping Li. I følge CVR-registret ejer han også Mango Familierestaurant og Café Kop, der ligeledes er beliggende i Kolding Storcenter. Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra indehaveren.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Ikke-kategoriseret

Sushi-restaurant får sur smiley og en bøde

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Kolding Sushi Hus på Haderslevvej i Kolding har fået en sur smiley samt en bøde på 5.000 kroner.

Det sker efter Fødevarestyrelsen den 22. maj foretog et kontrolbesøg.

Her viste det sig, at temperaturen i køleskabet i kælderen blev målt i luften til 12,5 grader og til 10,4 grader i 1 liter fløde. I køleskabet blev opbevaret 7 x 1 l fløde, 3 x 1 l sødmælk, mascapone og smør, der højest må opbevares ved 5 grader, skriver Fødevarestyrelsen i kontrolrapporten.

– Jeg tjekkede køleskabet i går (21. maj, red.), da jeg købte varer, lød kommentaren fra Kolding Sushi Hus i følge Fødevarestyrelsens kontrolrapport.

Det er ikke lykkedes Kolding Netavis, at få en kommentar fra Kolding Sushi Hus.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Ikke-kategoriseret

Restaurant meldt til politiet

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Fødevarestyrelsen har nu politianmeldt restauranten.

Restaurant Napoli i Kolding Storcenter nåede lige akkurat, at få en glad smiley, inden det atter er galt. Restauranten har nu fået sin tredje sure smiley ud af de seneste fire besøg af Fødevarestyrelsen.

Fødevarestyrelsen besøgte restaurant Napoli den 20. marts efter en henvendelse fra en forbruger.

Mange fluer

Denne gang var det galt med hygiejnen. I køkkenområdet var der ved tilsynet mange fluer på inventar i nærheden af fødevarer – samt mange fluer i restaurantområdet, skriver Fødevarestyrelsen blandt andet i sin kontrolrapport.

Restauranten oplyste ved tilsynet, at ekstra mandskab var kaldt ind til hovedrengøring af køkkenområdet.

Desuden var kontrolrapporten ikke korrekt ophængt ved indgangspartiet. Der var sat en stor plante foran kontrolrapporten, så den ikke kunne ses. Restaurant Napoli fjernede straks planten. Men det udløste en politianmeldelse, skriver Fødevarestyrelsen.

Restaurant Napoli blev også i oktober politianmeldt, hvor kontrolrapporten i øvrigt også var gemt, så kunder ikke kunne se den.

Restaurantens indehaver, Hangping Li, oplyste i januar til jv.dk, at problemerne nu var ovre, da han havde ansat en ny bestyrer af restauranten. Men det holdt tilsyneladende ikke stik. Restaurant Napoli har nemlig igen en sur smiley.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Ikke-kategoriseret

Lillebror søger lokale foreninger og klasser

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Nu kan foreninger, klubber og skoleklasser melde sig til at sælge lodder.

Kun én enkelt forening i Kolding – Kolding Badmintonklub – sælger det aktuelle Lillebror Lotteri 2019. Der er penge at tjene til klub- eller klassekassen, skriver Børnehjælpsdagen i en pressemeddelelse.

Organisationen Børnehjælpsdagen, der står bag Lillebror Lotteriet, opfordrer derfor flere lokale fritidsforeninger, klubber og skoleklasser i Kolding kommune til at tage del i det traditionsrige lodsalg.

En forening eller klasse får 11 kroner pr. solgt Lillebrorlod til 25 kroner, der i øvrigt er en attraktiv pris for køberne. Det kan blive til rigtig mange penge, som f.eks. kan bruges på nyt idrætsudstyr, stævner, lejrskoler og andre fælles aktiviteter.

Sidste år tjente 272 foreninger, klubber og klasser fra hele landet 1,4 millioner kroner ved at sælge Lillebrorlodder. Det svarer til over 5100 kroner i gennemsnit.

Støtte til anbragte børn – også i lokalområdet

Det er imidlertid ikke kun forenings- og skolelivet i Kolding, der kan få glæde af Lillebror Lotteriet. Det kan anbragte børn også.

Overskuddet fra lodsalget går nemlig til Børnehjælpsdagens arbejde med at styrke netop de mange børn, der vokser op uden deres forældre – og som i stedet må bo hos en plejefamilie eller på en døgninstitution i Danmark.

– Vi hører ofte, at det betyder meget for de unge sælgere, at de også kan gøre en forskel for anbragte børn. Det øger deres motivation. På den måde bliver ‘fælles indtjening’ og ‘social ansvarlighed’ kombineret på allerfineste vis gennem lodsalget, forklarer Anne Nielsen, der er tovholder for Børnehjælpsdagens lotterier.

Aktuelt er 191 børn og unge anbragt uden for hjemmet af Kolding kommune.

Du kan tilmelde din forening eller klasse som sælgere af Lillebror Lotteriet 2019 på www.bhd.dk/lotterier.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Ikke-kategoriseret

Musikalsk forening efterlyser lokaler

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Foreningen efterlyser lokaler – gerne i Kolding midtby.

Foreningen Kolding Garden, der blev stiftet 6. september 2016, står her to og et halvt år stadig uden lokaler:

– Vi har brugt de første år på, at samle penge ind. Det er blevet til 48.000 kroner, fortæller formand for Kolding Garden, Holger Bjerre, til Kolding Netavis.

Men nu er foreningen klar til, at få medlemmer:

– Men det er lidt svært, når folk ikke har et sted at komme hen, forklarer Holger Bjerre.

Kommunen kan ikke hjælpe i øjeblikket

Kolding Garden har forsøgt sig hos Kolding Kommune, men her har man ingen ledige lokaler i øjeblikket.

Kolding Garden vil helst have lokaler i centrum af Kolding:

– Det skal være et sted, hvor det er nemt at komme til – også med offentlige transportmidler. Men vi er heller ikke afvisende over for lokaler uden for centrum. Der skal være et stort rum til fælles øvning samt to lokaler til enkeltmands undervisning, siger Holger Bjerre til Kolding Netavis.

En del af de penge, som Kolding Garden har indsamlet, skal bruges til instrumenter.

Hvis nogle har ledige lokaler, kan man rette henvendelse til formand Holger Bjerre på mail: “hb@koldinggarden.dk”.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Ikke-kategoriseret

Temadag om demensvenlige idrætsforeninger

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Et nyt samarbejde mellem Seniorområdet og 60+FRISK i Kolding Kommune, Alzheimer foreningen og DGI baner vejen for demensvenlige idrætsforeninger i Kolding.

Der startes med en gratis temadag om demensvenlige idrætsforeninger mandag den 3. juni mellem klokken 13 og 16, skriver netavisen Sebro Press.

Kolding Kommune har ansat foreningsmatcher til at hjælpe demente på vej. Hun hedder Tina Sølbeck Kretschmann og er uddannet fysioterapeut og har arbejdet med demente borgere i mange år på Sundhedscenter Kolding.

– Vi møder mange borgere med let til moderat demens, som måske tidligere har været aktive i en idrætsforening, men pga. demenssygdommen har det svært at komme af sted. Her kan jeg træde til og hjælpe borgeren på vej ud fra de ønsker, vedkommende har. Jeg kontakter så den forening, hvor borgeren gerne vil deltage, og spørger om vi må kigge forbi, siger Tina Sølbeck Kretschmann.

Hvis din forening har lyst til at være en demensvenlig Idrætsforening, så kan der tilmeldes denne første tema eftermiddag til Tina Sølbeck Kretschmann på mail tikr@kolding.dk eller på 2032 7275.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tags

januar 2022
M Ti O To F L S
 12
3456789
10111213141516
17181920212223
24252627282930
31  

Populære artikler