Kolding Netavis

Beskæftigelsen boomer

Læserbrev af Poul Erik Jensen (S), formand for byrådets arbejdsmarkedsudvalg, Østergade 20, 6580 Vamdrup.

Beskæftigelsen boomer i Kolding Kommune i øjeblikket – efter en træls periode med høj arbejdsløshed som følge af covid-19 pandamien.

I juni kom 202 peroner ud af arbejdsløshedskøen og kom i beskæftigelse. Dermed er arbejdsløsheden nede på 3,4 procent mod 5,5 procent i samme periode sidste år.

På landsplan er ledigheden 4,0 procent.

Produktionsvirksomhederne har længe haft god gang i den. Og nu følger servicebranchen med.

Det betyder at en række brancher har svært ved at skaffe arbejdskraft. Det gælder ikke mindst blandt hotel- og konferencevirksomhederne.

Men det burde være muligt at løse problemet.

På Jobcentret arbejdes der på at få 1589 jobparate i job. 1364 af dem er lige nu på dagpenge. 225 er på kontanthjælp.

Blandt andet er der i samarbejde med AMU Syd og Hansenberg iværksat ekstra kurser. Helt konkret inden for rengørings og tjenerfaget. Der vil også blive sat fokus på at få etableret flere lærepladser, herunder også mulighed for voksenlærlinge.

Jobcentret er i god dialog med hotellerne, og vi forventer i løbet af august, at arbejde videre på en plan for tiltag, der skal skabe flere jobfunktioner, der kan få ledige i arbejde, og hjælpe hoteller og restauranter.

Der stilles naturligvis krav til de ledige indenfor de muligheder loven giver. Naturligvis i en positiv forventning til og om de ledige.

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *