Danmarks Bedste Arbejdspladser er blevet kåret og her er tre virksomheder, der har afdelinger i Kolding, blandt de fem bedste.
Forleden blev Danmarks bedste arbejdspladser kåret ved Great Place to Work Institutes årlige awardshow, og her løb Revisions- og rådgivningsvirksomheden Beierholm, der blandt andet har en afdeling i Kolding, med prisen som fjerde bedste danske arbejdsplads med over 500 medarbejdere.
Selvom det bringer stolthed hos Beierholm at være i top 5 blandt Danmarks bedste arbejdspladser for nu 11. år i træk, så deltager Beierholm ikke alene i Great Place To Work for at opnå flotte placeringer. Den uafhængige bedømmelse af virksomhedens medarbejdertrivsel er først og fremmest et vigtigt værktøj i den interne indsats for at skabe de bedste rammer for virksomhedens mere end 1.600 medarbejdere.
Scandic Hotels blev nummer to
En anden virksomhed, som også har en afdeling i Kolding, er Scandic Hotels. De blev nummer to. I medarbejderundersøgelsen havde hele 91% af Scandics ansatte konstateret at Scandic ”er et godt sted at arbejde”.
Scandic vandt i 2018 og 2019 prisen som Danmarks Bedste Arbejdsplads.
Louis Nielsen nummer et
Og til tops strøg Louis Nielsen, optikerkæden – der har to afdelinger i Kolding.