Connect with us

Motorsport

Bastian Buus viste stærk performance på Nürburgring

Offentliggjort for

den

Foto: Bastian Buus Racing.
Foto: Bastian Buus Racing.

En teknisk defekt forhindrede Bastian Buus og resten af Allied-Racing at gennemføre fjerde afdeling af GT World Challenge Endurance Cup på Nürburgring – men den hurtige Porsche-kører nåede at vise suveræn performance i det hårde felt.

Bastian Buus fra Nr. Bjert ved Kolding var søndag bag rattet af en GT3-racer for anden gang efter sin debut i 24-timersløbet på Spa-Francorchamps, og selv om en defekt i bilens kølesystem betød, at Allied-Racing måtte trække deres Porsche 911 GT3 R #222 ude af løbet undervejs, nåede den 18-årige dansker igen at imponere.

Buus, som stillede op sammen med schweiziske Julien Apothéloz og tyske Joel Sturm, blandede sig nemlig i toppen af det benhårde felt af internationale GT3-stjerner under kvalifikationen til det tre timer lange løb, og den hurtige Kolding-kører formåede desuden at bringe holdet fra en sjette- til en tredjeplads under sit stint.

-Hvis vi ser bort fra resultatet, så synes jeg, at det har været en god weekend. Teamet havde forberedt sig godt og fundet en masse fart i bilen, og personligt fik jeg vist god performance. Vores ønske for weekenden var, at vi kunne bevæge os ind i feltet med de hurtigste i klasse og kæmpe med om topplaceringerne, og dén plan lykkedes. Desværre opstod der undervejs en utæthed i kølesystemet i vores Porsche, så vi mistede væske, og vi kunne ikke gøre andet, end at trække bilen ud af løbet, lyder det fra Bastian Buus.

-Det var et fedt ræs med fuld smæk på fra start. Jeg havde nogle fine træningssessions, og især min kvalifikation gik rigtig godt. I GT World Challenge er alle bilens kørere bag rattet under kvalifikationen, og gennemsnittet af de tre køreres bedste tider afgør startpositionen. Jeg var første kører i bilen og startede i samme gruppe som mange af de hurtige topkørere, og jeg endte på en samlet niendeplads, hvilket jeg er ret stolt af.

-Jeg fik også lov til at starte løbet, og selv om vi havde tre timer foran os, var det ren sprint fra begyndelsen. Det var ret vildt. Vi lå fire biler side om side på en af de første omgange, men jeg kom igennem uden skrammer, og da jeg kørte i pit og afleverede bilen, havde vi løftet os fra en sjette- til en tredjeplads i Silver Cup-klassen. Ingen tvivl om, at vi har fundet farten til at kunne kæmpe med om de gode resultater. Vi mangler stadig noget erfaring, især i vores pitstops, men vi bliver bedre til næste afdeling. Hvor jeg naturligvis håber på at være med igen, slutter Bastian Buus.

Næste opgave for Bastian Buus er sjette afdeling af Porsche Carrera Cup Deutschland, som afvikles på den italienske Formel 1-bane Monza den 24. til 26. september.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Motorsport

Koldingfirma sponserer rallyhold

Offentliggjort for

den

Forfatter:

-Det bliver dog en meget svær opgave i Finland, hvor forholdene er meget anderledes end herhjemme, siger codriver Erik Andersen, Kolding. Pressefoto.

Mel-compagniet er med, når rallykørere drager til Finland.

Et af landets bedste rallyhold inden for historisk pålidelighedsrally, Per Vilslev, Hillerød, og Erik Andersen, Kolding, deltager som eneste danskere i Hangöloppet i Finland i weekenden. Det sker i et rally tællende til NEZ-zonemesterskabet for Norden, Baltikum, Rusland og Hviderusland.

Og der er sponsorstøtte fra Kolding-baserede Mel-compagniet, der for nylig indgik samarbejde med de dygtige rallykørere.

-Rally er en spændende sport, og i den historiske disciplin kan også helt almindelige danskere med en klassisk bil være med. Ud fra mit kendskab til de to kørere besluttede vi at støtte dem i de store udfordringer, de har påtaget sig, fortæller direktør og medejer af Mel-compagniet, Henrik Fisker.

Per Vilslev og Erik Andersen kører en i Opel Kadett GT/E fra 1979, og de tager til Finland med succes i bagagen. I weekendens rally blev de nummer tre, og i det danske mesterskab ligger de på en delt andenplads.

-Det bliver dog en meget svær opgave i Finland, hvor forholdene er meget anderledes end herhjemme, men vi vil kæmpe for et godt resultat, siger codriver Erik Andersen, Kolding.

Fakta

I historisk pålidelighedsrally – også kaldet regularity rally – gælder det ikke om at køre hurtigst, men om mest præcist at holde en bestemt gennemsnitsfart på op til 50 km/t på krævende veje. Kommer man for tidligt eller for sent forbi en hemmelig tidskontrol, får man strafpoint.

Per Vilslev og Erik Andersen var i deres ungdom blandt fartkongerne i hastighedsrally. I dag, i en mere moden alder, har de på få år kørt sig op i eliten i pålidelighedsrally.

I Danmark kan man deltage med enhver bil, der er registreret første gang før 1991, lige fra VW 1200 til Ferrari.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Motorsport

Bastian Buus efter debut i 24-timersløb: -Den vildeste oplevelse nogensinde

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Bastian Buus gennemførte søndag aften sit første 24-timersløb, da han sammen med teamkammeraterne fra Porsche-teamet Allied-Racing krydsede målstregen på Spa-Francorchamps efter et døgn med fuld gas på action og dramatik.

Bastian Buus kan nu krydse sit første 24-timersløb af på listen over motorsportspræstationer. Den 18-årige danske Porsche-kører fra Nr. Bjert ved Kolding gennemførte søndag aften det benhårde 24-timersløb på Spa-Francorchamps sammen med sit tyske team, Allied-Racing, og teamkammeraterne Lars Kern, Julien Apothéloz og Arno Santamato.

Det belgiske racerløb har gennem årtier udviklet sig til en langdistanceklassiker og det ultimative opgør for GT-biler, og da det både var debut for Buus og samtidig teamets første deltagelse i et 24-timersløb, var der lagt i ovnen til en udfordring af de svære.

Holdet formåede ikke desto mindre at gennemføre løbet i første hug og slutte på en generel 27. plads og en 9. plads i Silver Cup-klassen i et samlet felt på 58 biler. En godkendt præstation, som bestemt ikke var uden udfordringer, da årets 24-timersløb på Spa-Francorchamps bød på voldsomme vejrskift og adskillige ulykker, hvor ingen kørere dog kom til skade.

Samtidig blev firkløveret undervejs reduceret til et trekløver, da franske Arno Santamato trak sig fra løbet få timer inde i ræset, hvilket betød ekstra arbejde til Bastian Buus, Lars Kern og Julien Apothéloz.

Bastian: -Den vildeste udfordring nogensinde

-Jeg kan uden sammenligning kalde det for den vildeste, hårdeste, mest udmattende og samtidig mest lærerige udfordring, jeg indtil videre har oplevet. Efter en svær forberedelse, hvor vi ikke helt lykkedes med at finde den fart, vi havde håbet på, havde vi ét mål med løbet, og det var at overleve alle 24 timer. Det lykkedes, endda med en slutposition 20 pladser højere, end vi startede, men kun takket være en kæmpe indsats fra alle og én på teamet og ikke mindst en fantastisk opbakning fra mine sponsorer. Jeg er enormt glad og stolt over at have været med til at sikre holdets første gennemførelse af et 24-timersløb, lyder det fra Bastian Buus.

Næste opgave for Bastian Buus er sjette afdeling af Porsche Carrera Cup Deutschland, hvor danskeren i øjeblikket holder en andenplads i rookiemesterskabet.

Sjette afdeling skulle have været afviklet allerede den kommende weekend på Nürburgring, men grundet voldsomme oversvømmelser i området er eventen imidlertid blevet aflyst, og en alternativ dato og lokation afventes.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Motorsport

Bastian Buus inden debut i 24-timersløb: -En kæmpe udfordring

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Den 18-årige danske Porsche-kører Bastian Buus er klar til sin karrieres hidtil største udfordring. Foto: Bastian Buus Racing.

Den 18-årige danske Porsche-kører Bastian Buus fra Nr. Bjert ved Kolding er klar til sin karrieres hidtil største udfordring, når han den kommende weekend stiller op til det verdensberømte 24-timersløb på Spa-Francorchamps.

Der er lagt op til et brag af et racerløb, når 24-timersløbet på Spa-Francorchamps får grønt flag den kommende weekend. Hele 58 biler stiller til start i den verdensberømte klassiker på den belgiske Formel 1-bane, og én af dem har Bastian Buus ved rattet.

Det blot 18-årige dansker, som sidste år vandt det europæiske GT4-mesterskab og i øjeblikket er blandt de hurtigste rookies i det tyske Porsche Carrera Cup-mesterskab, har nemlig fået chancen og stiller op med den verdensberømte test- og udviklingskører for Porsche samt tidligere vinder af 24-timersløbet på Nürburgring, tyske Lars Kern. De to skal dele Allied-Racings Porsche 911 GT3 R #222 med schweiziske Julien Apothéloz og franske Arno Santamato.

-Det er uden tvivl årets højdepunkt for mig, og jeg kan godt mærke, at det nu for alvor begynder at give kriller i maven. 24-timersløbet på Spa-Francorchamps er som et Le Mans udelukkende for GT-biler, og løbet har gennem årene skabt kæmpe opmærksomhed, både fra motorsportsfans verden over og fra de bilfabrikker, som stiller op i håb at se deres biler køre først over målstregen. Der er ekstrem konkurrence og kæmpe forventninger og derfor også store muligheder for at bevise sit værd som ung racerkører, lyder det fra Bastian Buus.

-Vi har et stærkt team med support fra Porsche i ryggen, og med en erfaren kører som Lars Kern, som er en af hovedkræfterne i selve udviklingen af Porsches racerbiler, har vi stærke kræfter med, som jeg virkelig kan lære af. Der ligger en stor opgave forude, for dels er vi fire kørere, som skal finde et fælles udgangspunkt for at performe bedst muligt i vores racerbil, og samtidig bliver det for mit eget vedkommende debut i et 24-timersløb. Spa-Francorchamps er klart en af mine favoritbaner, men indtil videre har mit længste løb her varet 60 minutter, så det bliver helt sikkert noget helt andet. Det er dét her, som jeg har drømt om, og som jeg håber, kan blive en del af min fremtidige karriere, så jeg er enormt spændt.

Buus, Kern, Apothéloz og Santamato stiller op i den næsthurtigste Silver Cup-klasse, som tæller 17 biler ud af det samlede felt på 58 biler. Løbet starter med officiel træning torsdag, mens kvalifikationen afvikles torsdag aften.

Her får alle kørere 15 minutter til at præstere, og gennemsnittet af de enkelte køreres bedste omgangstider afgør således bilens position på startgridden.

De 20 hurtigste biler går dog videre til endnu en kvalifkation fredag aften. 24-timersløbet flages grønt lørdag klokken 16.30.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Motorsport

Bastian Buus stadig optimistisk om Carrera Cup-mesterskab

Offentliggjort for

den

Forfatter:

18-årige Bastian Buus fra Br. Bjert ligger fortsat højt i det tyske Carrera Cup-mesterskab. Foto: Bastian Buus Racing.

Porsche-køreren Bastian Buus fra Nr. Bjert fik ikke den weekend på Zandvoort, som han havde håbet på. Men den 18-årige dansker ligger fortsat højt i det tyske Carrera Cup-mesterskab.

Bastian Buus genvandt ikke som ønsket sin føring i det tyske Porsche Carrera Cup-mesterskab efter weekendens ræs på hollandske Zandvoort. En ottende- og en 11.-plads betyder dog, at den 18-årige danske racerkører bevarer sin position som den næsthurtigste rookie i det benhårde mærkemesterskab.

-Det blev slet ikke den weekend, som vi havde håbet på. På den positive side lykkedes det for os at finde farten undervejs, og jeg sluttede sidste løb med at sætte hurtigste omgangstid. Det ærgerlige var, at vi ikke var hurtige nok til at begynde med, og derfor måtte jeg acceptere to tredjepladser i rookieklassen. Det er ikke godt nok til at overtage føringen, men heldigvis tilstrækkeligt til, at jeg bevarer min andenplads, fortæller Bastian Buus i en pressemeddelelse.

Næsthurtigste rookie

Bastian kvalificerede sig til en generel 10.-plads i weekendens første løb og en syvendeplads i andet løb, hvor han i begge tilfælde startede som næsthurtigste rookie. Og at danskerens to nærmeste konkurrenter er hollændere med netop Zandvoort som hjemmebane, gjorde ikke udfordringen mindre.

-Vi ved, at vi har farten til at gøre det bedre. Vi skal bare være bedre til at finde den hurtigere, så det er dét, som er vores opgave nu. Kvalifikationerne er enormt vigtige, for jo længere nede, du starter, jo sværere er det at komme op foran, uanset hvor hurtig, du er, forklarer Bastian Buus.

-Men jeg er stadig optimistisk omkring resten af sæsonen. Vi har stadig tre afdelinger tilbage på kalenderen, og jeg er toer i rookiemesterskabet og otter generelt, så det er bestemt ikke skidt, når man tænker på, at det er mit debutår. Målet er stadig at vinde rookietitlen, og vi kan se frem til nogle fede baner med gode overhalingsmuligheder som Nürburgring og Sachsenring, og vi har også lagt nogle testdage ind i programmet for at være så godt forberedt som muligt. Vi kæmper videre.

Næste Carrera Cup-opgave for Bastian Buus og resten af Allied-Racing-teamet er sjette afdeling af mesterskabet, som afvikles på tyske Nürburgring den 6.-8. august.

Forinden venter imidlertid en kæmpe udfordring, når Buus og teamet stiller op til det legendariske 24-timersløb på Spa-Francorchamps i weekenden den 31. juli og 1. august. Dette bliver danskerens første opgave i den ekstra hardcore Porsche 911 GT3 R, hvor besætningen i bilen blandt andre tæller Porsche-fabrikkens udviklings- og testkører, tyskeren Lars Kern.

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Motorsport

Bastian Buus blev udfordret på Monza

Offentliggjort for

den

Forfatter:

Fjerde afdeling af den tyske Porsche Carrera Cup blev ikke den succesfulde weekend, som Bastian Buus havde håbet på. Foto: Bastian Buus Racing.

Den danske Porsche-kører Bastian Buus mistede terræn i rookiemesterskabet i en udfordrende fjerde afdeling af Porsche Carrera Cup Deutschland på Monza. Optimismen er dog stadig i behold hos den 18-årige racerkører fra Kolding-området.

Fjerde afdeling af den tyske Porsche Carrera Cup blev ikke den succesfulde weekend, som Bastian Buus fra Nr. Bjert ved Kolding havde håbet på. Den danske racerkører – som søndag blev fejret af hele Allied-Racing-teamet i anledningen af sin 18-års fødselsdag– sluttede på en 9. plads i weekendens første løb på Monza og blev straffet for en tyvstart i andet løb.

-Det var forhåbentligt sæsonens dårligste weekend, vi lige fik overstået dér. Lørdagens løb var ikke helt skidt. Jeg kvalificerede mig som P10 generelt og tredjehurtigste rookie på en bane, jeg aldrig havde kørt på før, så alt taget i betragtning var det sådan set okay. I første løb kom jeg ikke optimalt fra start, blev fanget bag nogle konkurrenter og sluttede på en niendeplads generelt og treer i rookiefeltet, lyder det fra Bastian Buus i en pressemeddelelse.

Kiksede starten

Også i søndagens løb skulle Bastian Buus starte på en 10. plads generelt og på en tredjeplads i rookiefeltet. Her håbede danskeren på at kunne kompensere for det skuffende resultat dagen forinden og således bevare mesterskabsføringen. Men således skulle det desværre ikke gå.

-Jeg kiksede starten. Da de røde lamper begyndte at tænde, gik jeg på fuld gas, som jeg plejer, men helt uventet begyndte bilen at rulle fremad. Om det skyldtes slid på koblingen eller en fejl fra min side, skal vi have undersøgt. Jeg var hurtigt fremme på en tredjeplads, men jeg vidste, at jeg ville blive straffet for tyvstart. Straffen var en tur gennem pitlane, hvilket naturligvis smadrede mit løb. Heldigvis fik jeg efterfølgende hente nogle placeringer, så selvom jeg sluttede langt nede i feltet, nåede jeg alligevel at sikre mig nogle point, forklarer Bastian Buus.

Rykker ned på andenpladsen

De skuffende resultater på Monza betyder, at Bastian Buus må overgive føringen og steppe ned på en andenplads i den foreløbige stilling i rookiemesterskabet, hvor han er 11 point efter den førende. Med fire afdelinger tilbage på Carrera Cup-kalenderen er den unge racerkører imidlertid ikke i tvivl om, hvorvidt han stadig har mulighed for at sikre mesterskabet.

-Vi er kun halvvejs gennem sæsonen, så dét er jeg ikke nervøs for. Men fremadrettet vil have endnu større fokus på vores forberedelser.

Næste afdeling af Porsche Carrera Cup Deutschland afvikles på hollandske Zandvoort den 9.-11. juli.

Men allerede i denne uge skal Bastian Buus og resten af Allied-Racing-teamet på arbejde på Spa-Francorchamps, hvor den tirsdag og onsdag står på test af den Porsche 911 GT3 R-racer, som danskeren er ombord i 24-timersløbet på den belgiske racerbane senere på sommeren.

Se billederne nedenunder…

Få nyheder fra Kolding Netavis direkte i din indbakke. Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Læs mere...

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Seneste

Reklame

Tags

september 2021
M Ti O To F L S
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
27282930  

Populære artikler