Kolding Netavis

Bastian Buus deltager i GT World Challenge Asia

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Motorsport
Foto: SRO Motorsports Group.

Den danske Porsche-kører, Bastian Buus fra Kolding, vil i weekenden deltage i femte afdeling af GT World Challenge Asia, som afholdes i Japan.

Med kort varsel er han blevet om at stille op. Han skal hjælpe det førende hold, Origine Motorsport, med at forsvare deres position i mesterskabet.

Bastian Buus vil afløse sin Porsche-kollega, Laurin Heinrich, og deltage i løbet i en 911 GT3 R, som han skal dele med kinesiske Lu Wei.

-Det bliver spændende at prøve kræfter med en ny bane og et nyt hold. Origine Motorsport har gjort et fantastisk stykke arbejde med at sikre føringen i mesterskabet, så min opgave bliver at forsvare denne føring og helst udvide den. Jeg glæder mig virkelig til at komme bag rattet igen og fortsætte min udvikling inden for GT3-racing, fortæller Bastian Buus i en pressemeddelelse.

Den femte afdeling af GT World Challenge Asia på Okayama International Circuit vil bestå af to 60-minutters løb, som vil blive afholdt lørdag klokken 12.50 (05.50 dansk tid) og søndag klokken 10 (03.00 dansk tid). Begge løb vil kunne ses live på seriens YouTube-kanal.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel