Kolding Netavis

Bankernes jagt på den danske befolkning

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Læserbreve
Hans Erik Adsbøl. Privatfoto.

Læserbrev af Hans Erik Adsbøl, Lucernehaven 20, Vonsild, 6000 Kolding.

Hvad med de fik fejet for deres egne døre i forhold til hvidvask og andre lyssky forhold/forretninger. Jeg tror de fleste ved hvem jeg henviser til.

I dag tror bankerne, at vi alle i deres øjne er i gang med lyssky forretninger. Hvis man indsætter penge i banken, skal de vide hvor man har dem fra. Hæver man over de penge man må i pengeautomaten, skal man ind i banken, og så bliver man spurgt om, hvad man skal bruge dem til, et overvåget samfund.
Hvor er finanstilsynet henne? Hvor er Regeringen henne?

Det er på tide, at der tages alvorligt fat i, hvad bankerne kan tillade sig i dag.

Vi må helst ikke have kontante penge på os. Men bankerne bliver hacket, fordi deres sikkerhedssystem er alt for dårlig.

Små forretninger og spillehaller kan så og sige ikke få en konto i banken i dag.

Det eneste sted man kan indsætte kontanter er ved bankens hovedsæde. Resten af stederne er der andre der udbetaler penge man skal bruge.

Bankerne vil af med deres kontanter, det er der ingen tvivl om. De har aldrig tjent så meget, som de gør i dag.

De skider åbenbart på den ældre generation. Det gør det så besværligt, så mange vælger at opgive. Så siges der, brug Mit-id, som er hullet som en si. Og nettet er mange gange ude af drift, så står man ude i Bilka, og kan ikke betale for de varer man har i vognen.

Så skrot alle jeres tiltag med NemID og Mit-id. Hackeren er længere fremme, og I kan ikke følge med.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel